Skrevet og blaffet af Nis Rykær Simonsen

Jeg var i efterårsferien til en konference i Warszawa og besluttede mig for at tage turen på tomlen. Jeg har før taget turen til Poznán og har begge gange oplevet udfordringer, såvel som positive overraskelser i forbindelse med at få lift. Nogle gange er det det letteste i verden, men andre gange undrer jeg mig over, hvorfor så mange er tøvende eller bange for at samle blaffere op. Jeg har efterhånden gjort mig mange erfaringer om, hvad der virker og ikke virker, og har ligeledes med interesse læst andres råd om, hvordan man som blaffer kan øge oddsene for at blive samlet op. Men er der andre måder vi kan påvirke folks velvillighed til at samle op?

App til blaffere på polsk
På hjemturen fald jeg i snak med et ungt par, der kørte mig fra Warszawa til deres hjemby Lódz. De havde selv tomlet, da de var yngre og syntes derfor, at det var mega fedt at have mig med. De fortalte mig, at der i Polen fandtes en app (på polsk) for blaffere, hvor man som blaffer registrerer, hvor man står, hvorefter venligtsindede chauffører har mulighed for køre forbi og samle en op. Jeg fik ikke rigtigt detaljer om appen, men måske der er nogle af jer, der kender til den? Først tænkte jeg, at det mindede lidt om Gomore, men som jeg forstod det, var der ikke noget økonomisk incitament forbundet med det for chaufføren.

En vaskemaskine for et lift
img_20161024_111256-1Hvad jeg fandt endnu mere interessant var deres fortælling om, hvordan man fra statens side i Polen havde besluttet at promovere blafferi i i 70’erne (hvis jeg husker årtiet rigtigt). Årsagen var, at der ikke var mange, der selv ejede en bil, så man var afhængig af at hjælpe hinanden. Derfor havde man som blaffer en bog med sig, hvori man noterede bestemte oplysninger om personen der samlede en op. Disse oplysninger videregav man til staten, der til gengæld uddelte en gevinst til de chauffører, der havde givet tilstrækkeligt med lift. Det kunne fx være et køleskab eller en vaskemaskine (minder det ikke lidt om supermarkedernes rabatordninger, hvor man får mærker hver gang man handler?)

Ville det fungere i Danmark eller ødelægge en uskyldsren praksis?
Om disse to tiltag ville virke i dagens Danmark ved jeg ikke, men vil meget gerne høre hvad I tænker! Hvad skal der til for, at det ville virke? Og er det overhovedet noget vi ønsker at regulere på denne måde? Ville det være i den rette blafferånd, hvis man kan tale om sådan en? Jeg ved, at kulturen for at blaffe er forskellig rundt omkring i verden, og at den ændrer sig med tiden og samfundets udvikling. Hvilke historier er I selv stødt på fra gamle dage? Fra andre lande kulturer? Har I hørt om noget vi måske kan lade os inspirere af i herhjemme i Danmark?