Arbejdsblaffer # 1: ‘At blaffe på arbejde er en dejlig måde at starte en vagt på.’


DANMARK BLAFFER PÅ ARBEJDE

Vi samler historier ind fra folk, som har erfaring med at blaffe til arbejde. Her er Mie Bredahl:

“Jeg kommer fra en lille by, der hedder Ulbølle Faaborg og Svendborg på Sydfyn. I mine sabbatår boede jeg i en periode hos mine forældre, imens jeg arbejdede på Jensens Bøfhus i Svendborg. Busserne kører imidlertid ikke særlig ofte – eller regelmæssigt – på Sydfyn, så jeg blaffede tit til arbejde. Det var først og fremmest HYGGELIGT, fordi jeg ofte blev samlet op af gamle venners forældre eller af nytilflytterne, som jeg havde fælles bekendte med. Det var også en mere GIVENDE måde at bruge min transport-tid på, fordi jeg mødte nye mennesker, som laver anderledes ting end mig selv. Sidst men ikke mindst, sparede jeg også TID! Jeg stod sjældent mere end er par minutter – nogle gange kom jeg næsten ikke engang helt op til enden af den lille vej mine forældre bor på, før jeg blev samlet op.

Transport går hurtigere i bil generelt og ofte skulle bilisten alligevel ind til byen, så blev sat af tæt ved gågaden.

At blaffe på arbejde, er en dejlig måde at starte en vagt på ?
– Mie, 26 år”

Tak for historien!

Send din historie + billede til os, hvis du blaffer på arbejde: carsten@blaffernationen.dk

Se mere om kampagnen på hjemmeside
Find facebookbegivenheden og deltag på dagen og/eller følg med via vores facebookside.

,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *