I foråret 2014 valgte jeg at tomle til Bern i Schweiz, fordi jeg så et billede af floden Aare, der flyder rundt om den gamle del af byen og tænkte, at det måtte jeg simpelthen besøge. Dagen forelå kun 7 dage senere, da jeg fik påskeferie fra gymnasiet og ikke havde nogen andre planer som lå i vejen.
Jeg kommer fra en familie, hvor min far altid har været den rebelske eller rettere den med et drive på at skulle skabe lidt røre i sin omgangskreds. Hans humoristiske trang til at gøre det som får andre til at trække på smilebåndet, har han ført videre til mig. Om det så er, at tage røde speedos på for at blive solbrændt når han er på charterferie uanset om det til forlegenhed for de fleste, så er hans begrundelser altid at det er praktisk, hvilket man må give ham at det faktisk oftest er.
Ligeledes fortalte han mig at jeg endelig skulle tage ud og tomle hvis jeg en dag fik lysten og tid til det. Sådan gik det at jeg i min påskeferie i 2.g havde 7 dage. Jeg så en mulighed for at tage afsted, manglede bare en destination, destinationen dukker op en uge inden påske, hvor jeg på internettet ser en virkelig flot flod som omringer den gamle bydel af Bern i Schweiz.
Lejligheden og destinationen er på plads, nu skal jeg bruge en lidt mere produktiv begrundelse – Forberede mig på min mulig forestående tysk eksamen til sommer. Jeg pakker min taske og smider grammatik bogen ned oveni og kommer ud af døren lørdag i uge 23 2014.
Første lift fører mig ikke længere end 15 minutter væk fra mine forældres hus. Jeg er uerfaren og kommer uheldigt ud af bilen, så jeg ender med at stå midt i et motorvejskryds uden nogen oplagt mulighed for bilerne at stoppe for mig. Idet ingen danskere vil stoppe på motorvejen, bliver jeg hentet af min far og kørt tilbage til første udgangspunkt. Sådan bruger jeg den første halvanden time af lørdagen på at, blive kørt tilbage til Herning. Efter tvivlen havde lagt sig om det hele var en god ide, og jeg var kommet ned i Sønderjylland, nyder jeg bilisternes selskab. Jeg kører med en lastbilchauffør som skal fra Haderslev til Aabenraa, men inden afkørslen er der en vældig kø, så jeg hopper ud af lastbilen og satse på at de langsomkørende biler ser mit skilt der står “Tyskland” på. Og rigtig nok, jeg går ikke langs motorvejen mange minutter, inden et middel aldrende ægtepar stopper og siger at jeg må komme med dem. De skal til Berlin og vi har nu mange timer foran os sammen i bilen. Samtalen går og hurtigt bliver jeg spurgt om grundlaget for min rejse. Jeg får viklet ind at det jo i og for sig er en lille studietur for at forbedre mit tysk. For hvilken bedre måde at lære et sprog på end at, snakke det uafbrudt dag ud og dag ind med folk fra sproglandet.
Kvinden vender sig om fra passagersædet og begynder at snakke tysk til mig, hun ser forskrækkelsen i mine øjne og med et smil på læben siger hun at jeg jo hellere må komme igang med at øve mig. Tiden går og når vi kommer til Hamborg, får jeg muligheden for at køre med dem til 
Berlinområdet eller hoppe af og fortsætte sydpå. Parret har købt mig en currywurst på rastepladsen ved grænsen og derudover stikker herren mig 10 euro i hånden, så jeg kan komme godt videre. Jeg står nu på tysk grund og med spænding i kroppen venter jeg på næste lift. Jeg fik nogle tips af min far som jeg havde i mente:
1) Man kan altid sige nej til et lift hvis det ikke føles rigtigt.
2) Det er altid bedst at stå af inden man kommer ind i en storby, fordi trafikken inde i byen ofte ikke kører ud af byen.
3) Hvis man ikke skal ind i byen gælder det om at finde et lift som kører hele vejen igennem byen.
4) Nogle gange er et skilt med et bynavn ikke optimalt, da nogle bilister kun ser bynavnet og hvis de kun skal halvvejs til destinationen stopper de ikke op, selvom vi blaffere gerne tager imod halvvejen.
Første lift i Tyskland
Jeg bliver samlet op efter små 5-10 minutter og får sat mit tyskkunnen på prøve. Jeg fumler rundt mellem tysk, engelsk og danske ord og tænker ved mig selv, at det kan blive nogle lange køreture til Schweiz. Bilisten slår over i engelsk og vi snakker lidt sammen, inden jeg forklarer at jeg egentlig gerne vil forbedre mit tysk ved at snakke med en masse bilister på min tur. Det tyder på at denne forklaring er noget han synes rigtig godt om, og slår tilbage til tysk. Nu starter vi helt fra bunden og præsenterer os selv igen, og han snakker langsomt og gentager ordene, som jeg ikke forstår. Den næste halvanden time går med, at jeg snakker og hører mere tysk end jeg har gjort hele 2.g.
På to dage når jeg ned til den tysk-fransk-schweiziske grænse og søndag aften står jeg ved en lille forstad til Basel på den tyske side. Jeg er klar over, at den her tur er meget nemmere end hvad alle havde tænkt og sagt til mig. Det er kun søndag, påskeugen er knap startet og jeg er halvvejs på min tur.
Gasthaus Blume
Et lille Gasthaus dukker op og jeg tænker, at jeg vil forsøge mig med et godt smil og lidt af mit gode held til at skaffe mig et måltid ved at vaske op for dem i køkkenet. Chefen er en stor mand med et venligt smil kigger på mig og sender mig over til et ledigt bord. Jeg sætter min rygsæk, går ud og vasker mine hænder og mit ansigt, jeg er stadig ikke klar over om chefen forstod min forespørgsel og om han synes om det, men ind kommer der et rigtigt lækkert måltid og et krus af deres øl.
Inden jeg spiser færdig, kommer chefen over til mig og hører mig ad, hvad jeg laver i deres lille by. Jeg præsenterer mig ordentligt og fortæller om min lille tur til Bern, om teltet jeg har i min rygsæk og lysten til at komme ud og opleve noget spændende uden for min hjemby. Chefen synes åbenbart om, hvad han hører og trækker en værelsesnøgle frem, som han har liggende i forlommen. Jeg spørger om jeg ikke skal hjælpe med opvasken, fordi jeg har været opvasker tidligere, men får et smil på vejen og siger, at det overhovedet ikke er nødvendigt. Jeg bliver fulgt ud i huset ved siden af, hvor der er flere værelsesnumre, og jeg får vist mit værelse. Chefen siger, at der er morgenmad i morgen kl. 07.30 og efterlader mig ellers i et fint værelse. Glæden over det gode held på min tur vil ikke lægge sig, og jeg bliver nødt til at gå en aftentur, inden jeg kan falde i søvn den aften.
Dagen efter går det mod Schweiz og det sidste lift inden jeg når ind i Bern bliver med en tyrkisk lastbilchauffør, som vil have at, jeg skal ansøge hans datter på Facebook fordi, hun er den helt rigtige for mig at blive gift med. På bedste høflige manér får jeg manøvreret mig rundt om hans forslag og starter et nyt taleemne. Målet er nået og jeg går de sidste to kilometer ned til floden Aare, som viser sig at være iskold tidligt i april måned. En obligatorisk svømmetur bliver nydt og jeg ligger mig til at tørre på græsplænen.
Jeg nyder et par timer i Bern inden jeg vender rundt og tager mod Strasbourg for ikke at køre den samme tur hjem til Herning igen, jeg kommer igennem Alsace og Luxembourg inden jeg vender østover og hjem. Jeg ser det flotte vinområde i Alsace, kommer op at køre med en vinkøber, som er på vej til en vingård og inviterer mig med ind for at smage på deres produkter. Til sidst bliver jeg tilbudt at tage to flasker vin med af vinkøberen, men “nøjes” med een, da jeg ikke vil bære på så meget i min rygsæk.
Mit sidste lift på turen, bliver jeg samlet op af min kusines mand som ved et tilfælde kommer kørende forbi mig på en motorvejstilkørsel. Jeg får et lift hjem til døren og bliver mødt af mine forældres glæde over at se mig igen.
Ikke fordi denne historie om at blaffe skal munde ud i det økonomiske, men jeg synes altid det er sjovt at fortælle om, at jeg faktisk endte med at tjene 100 kroner på at tage til Bern og hjem igen, fordi flere af bilisterne synes jeg skulle have 5 euro med på turen til lidt frokost eller en snack. Som bidragene samlede sig sammen og jeg ikke spenderede meget ved at lave mad på et trangia sæt, spise den obligatoriske pakke rugbrød, som jeg havde i rygsækken og sove i telt eller hjemme hos dem som jeg mødte på turen. Så jeg glemte først og fremmest pinkoden til mit hævekort og jeg kom hjem med 100 kroner mere på lommen end jeg tog afsted med.
Desuden snakkede jeg lange samtaler med de tyske bilister på hjemturen og kunne mærke, hvor meget 5 dages tvunget tysk havde hjulpet på mine kundskaber, hvilket kom mig godt til gavn til eksamen om sommeren.
Med marginal kunnen inden for videoredigering fik jeg i 2014 samlet denne video sammen med billeder fra turen. Forhåbentlig giver nogle af billederne mening med historien.