I nat har vi sovet hos Lone. Hende mødte vi i Christiansfeld efter at have blaffet dertil fra Højer.
Vores opgave her lød på, at vi skulle spørge en lokal om UNESCOS forhold til byen. Da Lone var den eneste på gaden i denne stille by, faldt det naturligt at spørge hende. Lone viste sig at være meget flink, og da vi udtrykte vores behov for et sted at sove natten over, tilbød hun os, uden at tøve, sin seng. Da hun gik i Netto for at handle ind til den aftensmad, vi senere skulle spise sammen, følte vi os utrolig heldige over at have fundet ly for natten (og glade for, at vi ikke blev nødt til at sove ude i kulden eller bryde ind på byens nedlagte skole, som vi ellers havde halvjoket med tidligere). Men også heldige over at have mødt et så tillidsfuldt menneske, der bød os ind i hendes hjem.
Under middagen lærte vi Lone bedre at kende. Det viste sig, at det var langt fra første gang, at Lone havde hjulpet nogen på den måde. Gennem hendes arbejde som selvstændig hjælper hun fattige gadebørn og kvinder i nød i bl.a. Pakistan. Lone er desuden en kvinde af mange talenter. Udover sit arbejde i udlandet har hun sit eget forlag, hvorfra hun netop har udgivet sin første bog Første Kærlighed – Elsk Herren din Gud. Det var tydeligt at mærke, at netop dette hjerte til hjerte forhold, som hun beskriver det, var et emne, som emne betød meget for hende. Som samtalen skred fremad, blev emnerne tungere, og hun begyndte at fortælle om sin tid, før hun lærte Jesus at kende. Hun havde haft et hårdt liv som ung, men en nat på en sommerlejr, havde en kristen spurgt hende, om hun ikke måtte bede en bøn for hende. Først var hun skeptisk, men hun lod det ske. I denne bøn så hun et lys. En byrde blev løftet fra hendes skuldre, og hendes liv fik ny mening. Hun havde fundet Gud. Da vi var færdige med at spise, sad vi et godt stykke tid og hørte historier og genfortællinger fra Bibelen.
Senere på aftenen bad hun en bøn for os. Hun bad Gud velsigne os og hjælpe os komme sikkert hjem. Selvom ingen af os to er særligt kristne, var vi taknemmelige for Lones bøn i hendes tro.
Tilliden strømmer gennem alt hvad hun gør og er. Fra den ulåste dør til lejligheden til troen på, at to helt fremmede mennesker kun vil hende det bedste. Vi er taknemmelige for Lones gæstfrihed og åbne hjerte.
