Jeg hedder Peter, jeg er 33 år og jeg blaffer fra Århus. Jeg blaffer når jeg ikke har travlt, fordi det bare er den hyggeligste måde at rejse på. Jeg har blaffet på kryds af tværs af Danmark og også igennem andre EU lande. Det sjoveste jeg har prøvet var i Spanien, hvor jeg strandede på en motorvejsafkørsel sent om aftenen og fik et lift af to gademusikanter, 400 kilometer til Madrid, hvor de skulle optræde.
Jeg glæder mig til god Orange stemning på turen fra Århus til Roskilde ?
Peters tur til Roskilde Festival:
Jeg ligger i blodbanken og glæder mig til at jeg skal erstatte de tabte dråber med gyldne ditto, fra dugfriske, sollumre dåseøl på Roskilde. Kort tid eftwr står jeg på havnen, hvor Molsfærgen ligger og skvulper aggressivt i havnekanten og parkeringspladsen på den anden side af check-in bugner af utilgængeligt potentiale.
Jeg stiller mig ved indkørslen og retter mit “Mod Roskilde” skilt mod den sidste pludrende strøm af biler, der skal på færgen til Odden. En 20-30 biler kører forbi under den bagende sol og mit håb brænder langsomt væk, men så slår endnu en blafrende sjæl mig følge. Simon, den 26-årige kræftkurerende forsker fra AU, stiller sig ved min side og ved hans tommel går der ikke lang tid, før den drevne medieræv Thomas tramper i bremsen og samler os op.
På færgen slår vi os ned og får vendt en bred vifte af mere eller mindre personlige og filosofiske emner. I bilen fra Odden drøfter vi blandt andet livet, etikken, psykopaterne og hvordan vi stopper dem, samt den danske mediebranche. Vi rammer Roskilde under høj sol og blå himmel og jeg siger farvel til Simon og Thomas, som en propfuld Flixbus futter fotbi, fuld af udkogte millenials. Jeg hanker op i min rygsæk og drager ind mod min lejr, orange på både ydersiden og indersiden.