Vi er et hold. Carsten og Rebekka. Vi mødtes på Folehaven mellen 8 og 9 onsdag 
morgen i Roskildeugen. Blaffede afsted mod Roskilde fra blafferstoppestedet på Folehaven 84. Vi ville filme lidt. Vi ville møde folk. Vi ville godt afsted. Tage det første skridt og skrifte vores blaffersynder fra det første lift. Det blev eksalteret godmodigt prepubertært. Vi var vilde i varmen. Vi havde hænderne på ryggen. Bundet. Tomlen på kinden. På vej mod Dyrskuepladsens vildnis.
Selve turen
Ovenstående tekst blev skrevet før turen, men det viser sig, at det hele var sandt plus mere til. Det underfundige skete, at jeg (Carsten) om morgenen fik et opkald over facetime fra Mathias Risberg fra Sverige. Han er manden bag Liftarskolan i Sverige, som ligesom Blaffernationen forsøger at udbrede tomleriet. Jeg havde hørt om ham fra venner, som han havde blaffet rundt med i Indien. Han blaffer rundt med en campingvogn, en guitar og udklædt i alt muligt og har tomlet i mange verdensdele. Ja endda flere campingvogne. Han siger, at man bare fanger et lift og så taler man med vedkommende og ender det ofte med, at folk har en krog, og så henter de campingvognen lidt henne ad gaden og kobler den på. Det er nemt som alt muligt andet, selvom det lyder umuligt. Når man møder Mathias, så ved man, at det kan lade sig gøre. 
Han inkarnerer ligesom blafferiets ukuelighed. Lige nu (midt juli) blaffer han til Disneyland i Paris med sin campingvogn.
Nå, men jeg inviterede Mathias hjem til morgenmad i Sydhavnen. Han ringede kl 7.15 og jeg var ikke stået op endnu, og havde ikke pakket færdig endnu (var knapt begyndt) og her clickede vi fra starten. Vi snakkede om, hvordan vi bedst muligt udbreder blafferiet, livsstilen, filosofien, mindsettet, og diskussionen har forløbet lige siden. Jeg gav Mathias et officielt skilt, som han har taget med på turen til Disneyland (se link overfor), som han og Liftarskolan kan blive inspirerede af i Sverige og selv få opsat. Faktisk har det spredt sig til et skandinavisk samarbejde, hvor der også er kontakt til Norge.
Det var et skønt bekendtskab med et fremtidigt partnerskab forude samt en ret fin og intens oplevelse at være undervejs sammen. Her er lige en kort video inden afgang:
Hurtigt afsted med Iben
Vi stod egentlig bare og gyngede lidt rundt ude ved blafferstoppestedet på Folehaven og gjorde os klar til at stikke tomlen ud; Rebekka var i gang med at bugsere kameraet og lave lidt optagelser, mens Mathias og jeg optog ovenstående lille bid og plimpede lidt på guitaren, som manglede en streng. Der blev svedt godt igennem på den pænt varme dag. Især Mathias og hans blaffertornyster var en varm sag, men man skal jo se godt ud, når man rejser på tomlen, som sagde han. Vi viftede lidt med det ekstra skilt vi havde med under armen, og inden vi havde samlet alle vores pakkenelliker (hvad er det lige for et ord?) sammen, som lå spredt ud over fortovet, så holdte Iben ind. Vi kom først sent derud (onsdag), så Iben var faktisk på vej for at hente sin søn på festivalpladsen, da han havde brug for hvile, et bad og noget mad. Da vi kom derud fandt vi ud af, at det var store dele af sønnens lejr, der trængte, så bilen blev fyldt op på vej hjem. Heldigt for os. Der var brug for afløsning.
Rap med på vejen
Det var en festlig omgang den korte tid det varede. Vi havde regnet med, at vi ville være længere tid undervejs, men vi blev kørt lige direkte til drop off på West, hvor ovenstående billede er taget. Iben satte både Blaffernationens sticker på bilen, på Mathias’ guitar og på sig selv og endte med at få en funky sang inklusive personligt rap med vejen af Mathias. Ærgerligt at det ikke lige blev fanget på video, da flowet var lige i skabet. Men den oplevelse havde vi for os selv denne onsdag morgen i Roskilde Festivalugen. Festen startede bogstavelig talt fra morgenstunden og meget lang tid inden vi ankom på selve festivalen.
Tak til Iben. Tak til hendes søn for at skulle have en pause (ellers havde vi aldrig mødt Iben). Tak til Mathias for godt selskab.
