I pendulfart mellem København og Roskilde Festival


Skrevet af Carsten Theede

Om en meget arketypisk for blafferture til Roskilde Festival sådan midtugewize. 

Min kæreste og jeg har lige fået en datter, men vi vil stadig gerne på Roskilde Festival, så vi måtte skiftes lidt. Jeg tog derfor min datter med hjem fra Roskilde fredag, hvor min kæreste så fik en dag med Nick Cave, Stefflon Don, Anda Union, Bisse, Myrkur, David Byrne og andre lækre typer, hvorefter jeg skulle tilbage til festen tidligt lørdag. Jeg havde drunch (drunken lunch) med ud til campen (hjemmebagte boller, ost, pølse og Rosé – masser af Rosé), som jeg glædede mig max til at dele med de slumrende og tømmermændsbefængte skønne herrer lige på badebroen ved badesøen.

Nå men en lang historie kort, så vandrede jeg med mit ‘Roskilde’-skilt og min køletaske med fortræffeligheder ud af min lejlighed i Sydhavnen. Mellem SuperBrugsen og Irma ad Hammelstrupvej på vej ud mod Ellebjergvej og derefter Folehaven for at komme mod Roskilde, men jeg nåede faktisk kun lidt forbi SuperBrugsen før Helene holdte ind og samlede mig op, hvorefter vi kørte direkte til festivalpladsen. Hun havde været hjemme og vende og sove og bade efter Roskilde-festen dagen forinden, og nu skulle hun tilbage og arbejde i spaghettiboden kl 12. Det arbejde hypede hun max, og det var fedt at høre om, hvordan gode chefer kan gøre vagter skønne, og hvilke initiativer, der sættes i søen for at gøre det lækkert og sjovt for de frivilligt arbejdende. Vi kom ret langt omkring i snakken og det var en skøn tur. Tak for snakken og turen, Helene. Drengene blev glade for maden 🙂

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *