Skrevet og samlet op af Daniel Dyrberg Paredes
Efterskoleelever i Ry som flittige tommelbrugere: Beretning fra en bilist (og blaffer)
På vejen fra Skanderborg mod Herning kører vi igennem Ry. Vi sidder tre drenge i en Ford Fiesta og kommer gennem Ry centrum og på vej vestpå, da vi ser to unge drenge der står med tommelfingeren ude. Jeg, som flittigt tomler bliver vildt begejstret over at se andre blaffere på vejen og i så fede omgivelser, som Ry/Skanderborg området netop er. Vejret er kanon, og drengene spørger om de må komme med 8 kilometer længere op af vejen. Selvfølgelig må de komme med, og jeg er spændt på at høre hvad deres historie er. Drengene går på Himmelbjergegnes Natur- og Idrætsefterskole, og de er vant til at blaffe ind til Ry by for at hænge ud og tage tilbage til efterskolen. Jeg er meget overrasket og glad over, at det ikke er noget problem for dem at tage på tomlen når de skal bevæge sig rundt i området.
På tværs af generationer
Sidst jeg har hørt om en efterskoleelev som tomlede, det er min far som jeg ved altid tomlede mellem Sommersted Ungdomsskole og hjem til hans forældre i Simmelkær nord for Herning, når han skulle hjem på weekend. Det har været en tid, hvor mine bedsteforældre ikke tænkte yderligere over, at min far, der dengang var mellem 15 og 16 år skulle tomle 150 kilometer.
Så selvfølgelig, når min far og hans kammerater som 15-Ârige dengang kunne blaffe rundt i landet. Så kan to efterskoledrenge i dag også gøre det.