Blaffet og skrevet af Cecilie, Victoria og Emilie fra Roskilde Festival Højskole
Vores fortælling tager udgangspunkt i vores fantastiske møde med Alex Jensen, frivillig medarbejder på AUC, Aktivitets-, undervisning- og informationscenter i Nakskov. Inden vi drog afsted på vores blaffer-eventyr, havde vi trukket tre forskellige værdier fra Danmarkskanonen; foreningsliv, frivillighed og hygge – hos Alex dumpede vi direkte ned i hjertet af disse værdier.
Efter et ufattelig heldigt lift fra Maribo til Landet Kirke endte vi tidligt på aftenen i Nakskov. Kolde, trætte og let opgivende da vi stadig ikke havde nogen anelse om, hvor vi skulle tilbringe natten. Vi var så småt begyndt at forestille os, hvordan vi måtte sidde på det lille pizzaria så længe som muligt, og så ellers bruge nat og tidlig morgen på at bevæge os nordpå igen. Men på gågaden i Nakskov, lige overfor Annes Bodega finder vi vores redning og tilflugtssted for natten. På et skilt udenfor et stort åbent lokale hænger et skilt, der fanger vores blik “Gratis kaffe” og “Informationscafe” – alt hvad man står og mangler, når man er strandet og forvirret i Nakskov.
Stedet vi har fundet er AUC. En byttecentral og informationscafe, et sted hvor alle kan mødes på lige fod, og hvor man hjælper hinanden, når der er brug for det. Herinde møder vi som den første Alex, som uden tvivl må være et af de sødeste og mest hjælpsomme mennesker, man kan støde på. Vi kommer egentlig bare for at spørge, om han måske kender til et sted, vi kan overnatte i området. Der går kun et øjeblik, og så har Alex ringet rundt, og tilbudt os, at vi kan overnatte i cafeen. Vores nat er reddet.
Han stiller kaffe frem, tilbyder os både saftevand og kage. Han er med det samme med på at hjælpe os med alle de skøre opgaver, vi har stående på vores medbragte papir, samtidig med at han holder øje med cafeen og sin lillebror, spiller bordtennis med besøgende og oveni det hele, prøver at skaffe os et lift til Maribo den næste morgen. Der er ikke den ting, der ikke kan klares. Mens han sidder stille et øjeblik, snakker vi lidt om stedet, og hvad det giver ham, at være frivillig der, hvortil han svarer, ”det giver mig muligheden for at hjælpe folk, som har brug for det”. Hvilket bestemt er noget, vi kan mærke. Han fortæller os, hvordan stedet er skabt til at hjælpe folk. Et sted hvor man kan være uden at skulle betale, hvor man bare kan være, mødes, snakke og være kreativ. En selvejende, non-profit organisation, styret af kun 15 stærke frivillige; bl.a. Alex, som er der, hver gang de holder åbent.
Denne dag bliver en lidt længere arbejdsdag end normalt, da han også bliver og overnatter, fordi der skal holdes styr på alarmen, så vi kan sove der. Han finder soveposer og sovepladser til os i baglokalet, og vi får indrettet os perfekt. Kl. 04.45 bliver vi vækket igen, for Alex har oveni alt andet sørget for et lift til os, så vi kan komme fra Nakskov til Maribo, og nå et andet lift videre op i landet. I bytte for en plade chokolade, er hans søster Rebecca stået ualmindelig tidligt op i sin påskeferie, for at hjælpe os videre på vores færd.
Hjælpen fra de søde mennesker vi mødte på vores blaffer-eventyr, var så fuldstændig uovertruffen, at taknemmeligheden er svær at sætte ord på. Det er ikke ofte, man møder fremmede mennesker, som så hurtigt og betingelsesløst tilsidesætter alt for at hjælpe andre mennesker. Det var en helt igennem fantastisk og livsbekræftende oplevelse – noget vi af hele hjertet gerne vil give tilbage til.
Vi arbejder derfor nu på at samle så mange ting som muligt sammen, som vi kan aflevere til byttecentralen, så vi i det mindste kan give lidt tilbage til det sted, som hjalp os så meget, den dag vi strandede i Nakskov.
Skulle andre læsere få lyst til at hjælpe eller donere til AUC, kan de støttes på flere måder. For som de skriver på deres side: “Sammen gør vi en forskel”.
MobilePay: 20873977, med tekst: AUC
SMS AUC 50 til 1220, så donerer du 50 kr.
SMS AUC 100 til 1220, så donerer du 100 kr.
SMS AUC 150 til 1220, så donerer du 150 kr.