Skrevet af Carsten Theede

Første blaffertur rundt i Jammerbugt Kommune var i dag med Anni Pedersen fra Vester Thorup Højskole. Hun er forstander på den nyopstartede højskole med et særligt fokus på bæredygtighed gennem fx brug af havet, og ikke mindst var hun en glimrende lokal guide og guide for dagens tur i sin hjemstavn.

Anledningen er, at der er mobilitetsuge i Nordjylland med kampagnen Vi rejser Sammen. Den går ud på, at Nordjyllands Trafikselskab i samarbejde med Region Nordjylland og de respektive kommuner Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted og Morsø indvier såkaldte ‘knudepunkter’ – en slags forbindelsessteder for kollektiv transport og samkørsel. Derudover introducerer NT plusturen, som vi skal afprøve i løbet af ugen, men vi skal også bare rundt med tomlen og møde nye mennesker, steder og fortællinger i de 4 kommuner med 4 forskellige lokale personer. Ugen handler også om at rejse sammen og det kan man gøre på mange måder. Derfor blev vi også sendt ud for at møde folk og snakke om kollektiv transport – både civilsamfundets kollektive transportsystem og det offentliges.

Thorupstrand – lokalt andelsfiskerleje

Dagens første destination var Thorupstrand. Et unik sted 3 km fra Vester Thorup Højskole, hvor vi startede. Her trækkes bådede både ud og ind fra stranden af en bulldozer samt et mastodontisk spil og det er ret så unikt. Det fede ved dagens tur var, at det første lift var med selveste spilmanden, Per Kristensen, som er ham, der er ansvarlig for at trække bådene op på stranden og ud på havet. Der skulle lige rykkes rundt på to børnesæder, som blev sat om i bagagerummet og så var der plads til hele holdet – Anni, mig og kameramand Mathias. Hyggelig men hurtig tur. Ikke nok med turen, så blev vi inviteret inden for i spilhuset (hed det vidst), hvor der blev budt på kaffe og hvor folk fra Jammerbugt Kommune var på vej til møde om den lokale cykelsti mellem Torup og Torupstrand.

Fedt at få indblik i den meget uhøjtidelige stemning, der hersker sådan et sted. Inden vi skulle tage vores plustur fra Thorupstrand fik vi lige en omgang torskefiskefrikadeller med dild og lækkert hjemmerørt remoulade i Thorupstrand Fiskehus, hvor der kun sælges lokalfanget fisk lige her fra Thorupstrand. I sandhed en skøn første tur med lidt ekstra på toppen af bilturen. Normalt men underligt nok var det det mest naturlige i verden, at Per inviterede os indenfor. Det var ikke noget vi spurgte efter. Her var vi med og der var ingenting underligt i, at gruppen i huset, sad og ventede på en delegation til et møde.

 

Fosdalen

Vi skulle prøve en plustur fra Thorupstrand til Fosdalen – en tur af de lokale kaldet en Nordjydsk Uber. Vi havde bestilt den i forvejen og vi fik en sms 15 minutter før og så hoppede vi ellers mod Vester Thorup, hvor vi skulle med bus mod Fjerritslev for at få endnu en plustur mod Fosdalen. Området var en lokal anbefaling fra Eva Kristensen, som havde skrevet på facebook. Det var vi glade for, da naturen jo nærmest føltes som en tur i regnskoven. En af de interessante sidehistorier var, at den tyske chauffør i plusturen fra Fjerritslev til Fosdalen var flyttet til området pga. netop naturen. Lidt under kedelige omstændigheder dag, da hans søn led af en alvorlig astma og derfor havde lægen anbefalet, at de flyttede ud til havet og ud i det åbne land. Valget var faldet på Jammerbugten og nu havde sønnen det faktisk godt igen eller i hvert fald bedre, som vi forstod det.

Danmarks regnskov findes faktisk. Ved ikke om det var fordi det lige havde regnet, men der duftede af Amazonas med frodige bregner og med kildevand fra Vor Frue Kilde, var der ikke en gane tør. Der var sirlige træer og de bugtede sig på langs og på tværs og træstien ødelagde ikke den autentiske oplevelse af en tur i det sjældne stykke skov – snarere tværtimod. Vi var med andre ord OK i Fosdalen.

Slettestrand og Han Herred Havbåde

Undervejs fik vi anbefalinger fra folk på yderligere destinationer. Svinkløv og Svinklovene blev nævnt men især også Han Herred Havbåde, som ligger ved Slettestrand. En helt særlig setting med endeløst hårdt hav, minimalistiske klitter og i baggrunden udsigt til skovene og træerne ved Svinkløv Klitplantage. Det er områdets måske mest populære strand, men unikt for stedet var Han Herred Havbåde. Her arbejdes der med restaurering af gamle, egnstypiske havbåde, der til sammen repræsenterer 1900-tallets bådebygning til brug på de nordvestjyske kystlandingspladser. Dvs. at det også er her, at de lokale både fra Thorupstrand bliver bygget, restaureret og opgraderet, så ringen for dagens tur blev ligesom sluttet med dette besøg.

At rejse sammen

Men hvad skal der så til for at rejse sammen. Det er det kampagnen også omhandler. For når transporten skal være mere bæredygtig skal vi have flere ind i bilerne og flere ind i det kollektive. Men os danskere, vi er ikke rigtig van til at tale sammen i det offentlige rum og især ikke i den kollektive trafik. Det er oftest fulde folk eller turister, som kan finde på at henvende sig til én. Anni fortalte en historie i dag om en veninde fra Afrika, som troede, at det var forbudt at tale sammen i busser i Danmark, da der ikke var nogen, der gjorde det. Samtidig har jeg også hørt en historie fra en person med flygtningebaggrund her i Danmark, at hans oplevelse af danskerne ikke er, at vi ikke vil snakke med hinanden. Vi er bare ufatteligt bange for at overskride hinandens privatsfære. Det tror jeg, han har ret i. Det har jeg oplevet og gjort utallige gange som blaffer, men også når jeg spørger om hjælp til at finde vej i byer rundt omkring i landet. Jeg er notorisk dårlig til at finde vej. Her er det nærmest svært at slippe væk igen fra de gode råd og tips og historier, når den første kontakt endelig er blevet skabt. Så er hjælpen faktisk svær at komme af med. Det er også derfor, tror jeg, at man som blaffer ofte bliver kørt til hoveddøren eller en omvej, når man endelig er kommet op. Der er en fascinerende grad af venlighed, hjælpsomhed og faktisk opofrelse, når kontakten først er skabt. Så har folk tid, de vil gerne og det er ret spændende faktisk, hvad der lige er på spil. Vi ved fra forskning, at folk i de frivillige civilsamfundsorganisationer får et lykkeboost af at hjælpe og jeg tror i høj grad, at det samme er på spil, når man hjælper hinanden i vejkantsdanmark. Det er en både mikrofrivillig og spontan handling, som giver bilisten et boost på lykkebarometret. Det har jeg oplevet utallige gange, faktisk er jeg ofte blevet tilbudt gaver (penge, vin, mad og slik, kaffe, overnatning, frokost etc), da bilisterne var så glade for at hjælpe. Det opfatter jeg som et tegn på, at de er glade for at hjælpe og, at de får en del ud af den spontane og hjælpende handling.

Tak for lifts, ture og snakke i dag her i Jammerbugt Kommune. Vi ses i morgen i Morsø, på onsdag i Vesthimmerland og på torsdag i Thy 🙂