Vores første stop på turen var Lild Strand, et lille fiskersamfund. Her blev vi hjerteligt modtaget af Ellen, der er op i 90erne og åndsfrisk. Ellen har boet i byen siden 1945. Hun inviterede os ind i sin stue for at fortælle om sin og byens historie. Det startede med det første hus i midten af 1800-tallet. Manden bag dette hus var ikke bare fisker, men også Ellens svigerfarfar. Huset står den dag i dag og er endnu beboet. Med tiden kom flere og flere huse til, og kirke, skole og købmand fulgte efter. I byens begyndelse var der meget handel med Norge. Det var i slutningen af 1800-tallet. Det begyndte at gå bedre for byen, der kunne sælge fisk til andre steder i landet, især ved hjælp af den nu nedlagte jernbane mellem Thisted og Fjerritslev. Der blev også produceret naturis, som blev udvundet og lagret i og ved søen. Isen blev solgt så langt væk som til København. I 1970 blev der gravet sand op fra stranden. Det førte til at havet tog meget land til sig i samme år. Mange bygninger og fiskerkuttere blev ødelagt af oversvømmelsen eller landmasserne, der styrtede ned. Efter denne katastrofe valgte mange af byens indbyggere at forlade byen, så der var ret dødt i en periode. I 1980 valgte nogle unge fiskere at slå sig ned i byen. De blev hilst af to storme: en i 1980 og en i 1981. Disse afskrækkede ikke de unge, men i stedet rettede de skaderne op igen. I 1990’erne kom der flere og flere lovmæssige restriktioner, der slog hårdt ned på fiskerne. Med tiden blev der færre og færre fiskere, indtil fiskeriet stoppede for ti år siden. Nu er der kun én fisker tilbage, og han er oppe i 70’erne. Byen bruges i dag af lystfiskere og turister, der har sommerhus i byen. Lild Strand er en skygge af det den har været. For at genopleve byen er der blandt andet et kunstnerhus, der er ved at skabes.
Efter denne historiefortælling kom Ellens søn ind. Han er skovarbejder og bor fortsat i byen, hvor han regelmæssigt besøger sin mor og tager hende med på indkøb.