Tomek, landmand

Vi står på en tilkørsel til en motortrafikvej, et rigtig dårligt sted, sådan et sted, hvor man godt lidt ved, at man kan komme til at stå der i meget lang tid. En traktor kører forbi og drejer ned af den sidste sidevej før den store vej, vi tænker måske en smule over det men ikke meget. Vi står der måske i 5 minutters tid før han kommer tilbage, manden i traktoren, og råber os an. ”hvis i alle tre kan klemme jer ind i førerhuset her, er i velkomne til at hoppe med”. Vi får både os og vores tasker klumpet ind i det lille hus og som vi sidder der ovenpå hinanden kører han langsomt videre i bedste traktortempo. Han hedder Tomek, er i midten er trediverne. Hans kæreste er vist i Sverige et sted, så han er alene med sin lille dreng den næste uges tid, derfor følte han, at han nok godt kunne trænge til lidt selskab. Vi bliver da også, på den 6 km lange tur, budt på optøede kyllingeburgere, hvis vi have mod på det. Tomek er fra Holland, hans kone dansk og hans forældre henholdsvis hollandsk og polsk, så han er lidt en all-arounder. Og selvom pladsen er trang og ens ben har sovet de sidste 5 minutter, gør turen et helt vildt indtryk på os. Han er venlig og åbensindet, en glad mand, der i stedet for at være nervøs, ja ligefrem mistænksom, kun er ude på at hjælpe os. Han løfter humøret helt vildt i gruppen og gør os meget mere positive over resten af vores tur. For selvom han er i traktor, der højst kører ufatteligt langsomt, og der kun var et sæde, tilbød han os stadig sin hjælp. Han kunne sagtens have ladet være, ingen ville have så meget som skævet til ham hvis han bare var kørt forbi, fordi vi ikke ville forvente hans hjælp. Når flere 5-personers biler med en enkelt passager er suset forbi dig, sætter det virkeligt tingene i perspektiv, at det er ham, der i sidste ende ender med at hjælpe. Så det at han vil hjælpe selvom han ikke har så meget, gør kæmpe indtryk og inspiration til at gøre det samme en dag for andre. Alle skulle være lige så fucking venlige som tomek!