Dilemma: Det er jo ikke godt for miljøet, at bilisterne kører mig omveje


I dag cykler jeg, stopper ind ved Dagli Brugsen i Vester Thorup og køber lidt fredagsfrokost, stiller mig ud til vejen ved min efterhånden velkendte hvide væg, stikker tomlen i vejret og ind holder Jakob, som bor i Vust lidt før halvvejen til Bjerget, hvor jeg arbejder. Jeg var egentlig ved at takke nej til liftet, da det ikke kørte hele vejen og jeg står et godt sted. Men jeg kan ikke rigtig lide det ord, så jeg hoppede ind. Snakken går og Jakob fortæller om tiden, da han arbejdede på Vester Thorup Efterskole og jeg fortæller om tiden, hvor vi startede Vester Thorup Højskole, og så siger Jakob: “Jamen det er jo ret hyggeligt, det her. Jeg kan da godt lige kørte dig til Bjerget.” Og det er jo vildt venligt. Det takker jeg på en måde lidt modvilligt ja til.

Mit dilemma er, at det er vildt hyggeligt og jeg vil gerne køre lidt mere sammen med Jakob, og jeg vil ligeledes også gerne frem og på arbejde, men samtidig så takker jeg ja til kilometer, der ellers ikke ville være kørte. Hvis jeg ikke havde stået der i vejkanten, ville de to gange 6,5 km og dertilhørende CO2 mellem min arbejdsplads og Vust, hvor Jakob bor, ikke være ‘spildte’. Jeg kunne jo sagtens have stået af i Vust og fanget et lift derfra. Det ville have været nemt, da der er fint med plads til at holde ind, selvom bilisterne måske ikke er helt så meget nede i fart som i Vester Thorup. Det samme skete faktisk også for et par uger siden, og der takkede jeg også ja til den ekstra omvej. Og ganske generelt så sker det jo vildt ofte, at de venlige og hjælpsomme bilister kører lange omveje for at hjælpe os blaffere. Men hvis man regner og nørder, så er det jo spild. I dag 13 km, forleden 13 km og den anden dag ca 1 km, da min fellow landsbynabo Dennis kørte mig de ekstra 500 meter hjem også.

Jeg synes det er spændende er et spændende dilemma, og noget jeg tænker på, når jeg laver det her testforsøg. Næste gang vil stå af i Vust, tror jeg, for lige at se, hvor nemt det er komme videre derfra. Jeg tror det er nemt, da jeg tit kommer op med folk fra Vust. Dilemmaet er jo positivt, sådan socialt set. Folk samler op og hjælper mere end de behøver. Den tager jeg med på min weekend.

Tilbage til hovedsiden: Testforsøg: Spar CO2 i hverdagstransporten

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *