Skrevet og blaffet af Mette, Andrea og Jessica.

Opgivende og modløse ledte vi desperate efter et sted at overnatte i Løkken. Da det så værst ud og håbet næsten var ude, mødte vi Klaus og Tina, som er ejere af Kallehavegaard Badehotel. Klokken var 17:59 og Klaus og Tina var på vej ud af døren efter en lang arbejdsdag, da vi pludselig kom 3 piger, og spurgte om de blot havde nogle madrasser eller blot et varmt gulv at sove på. 
Det lyder som en nærmest umulig opgave at bede om gratis husly på et hotel i en turistby som Løkken, men Klaus og Tina kiggede bare på hinanden og sagde “Vi har jo værelse 42, hvis I kan sove 3 i en dobbeltseng”. Vi takkede mange gange “ja tak”, og tilbød at hjælpe med lidt arbejde som gengæld for deres gæstfrihed og gavmildhed.
Klaus og Tina har ejet Kallehavegaard Badehotel i 1,5 år og har renoveret hotellet sammen, og glæden ved at drive noget sammen skinner tydeligt igennem, når de fortæller om hvordan de opsagde deres gamle jobs, i et forsøg på at skabe en selvstændig livsform med variation og spænding i hverdagen. Selvfølgelig kan arbejdet trække tænder ud, men glæden når de går rundt og tilbyder tidlig morgenkaffe til gæsterne, overstråler alle de hårde arbejdstider.
Deres venlighed og rolige væsen mærkede vi med det samme, da vi mødte ind til arbejde klokken 7:00 næste dag. Ingen stress, ingen jag. Kun en hjemlig og hyggelig morgenstemning, mens beroligende baggrundsmusik fyldte vores øregange, og pludselig føltes en times arbejde nærmest som en leg.
Arbejdspladsen var ikke blot en arbejdsplads, men også et trygt samlingspunkt for børn og medarbejdere, hvor en behagelig og fredelig atmosfære fyldte køkkenet.
Ikke nok med en overnatning, så tilbød Klaus og Tina os en overdådig morgenmad, og da vi forlod badehotellet havde de både skaffet os lift og madpakke til vores blaffertur videre.
Overvældet og overraskede over deres gæstfrihed, vendte vi nu snuden mod Thylejren, men måden hvordan Tina og Klaus behandlede os som deres egen familie, har sat positive spor i os, og været med til at give os mod på at snakke med nye mennesker videre i livet.