Skrevet og blaffet af Ida, Signe og Stine
Vi stod strandet ved en Meny i Saltum, hvor en masse biler tumlede forbi – dog uden at stoppe eller skænke os en tanke. Pludselig holder en bil ind længere nede af vejen. Ud af bilen hopper to friske midaldrende mennesker ud og klapper alle åbninger i bilen op. De råber til os ned ad vejen, at de har plads til os lige så snart, at de havde fået flyttet deres ting og sager fra bagsædet. Fra bagsædet blev der flyttet alt fra sportstasker til drømmefangere, og det der er værre. Det var her det gik op for os, at disse mennesker ikke var som andre.
Under køreturen blev der snakket om alle mulige finurlige ting. Alt fra gamle soldaterråd om hvor man kunne sove i det fri til, hvordan fængslets vægge var vejen til succes. På nogle punkter kunne man godt føle sig en smule utryg ved at sidde i bilen og høre på deres fortællinger, og om hvor “farligt” det kunne være for 3 “små piger” at blaffe rundt i Nordjylland. På den anden side virkede de som et friskt par, som havde kendt hinanden et godt stykke tid uden intentioner om noget ondt. De mange mixede signaler forvirrede os en smule, men turen var oplevelsesrig, og de utrygge rammer lærte os, at folk sagtens kan være anerledes end os selv men dog stadigvæk have gode og hjælpsomme intentioner.
De satte os af ved en antikbutik i en lille by tæt ved Ingstrup, da de ikke kunne køre os længere. Her ved afsætningen spurgte vi dem, om det var okay at tage et billede med dem. Her var damen meget åben og villig til billedet, hvorimod manden absolut ikke skulle være med på et billede samt heller ikke have sin bil eller nummerplade vist et sted. Derfor kan man netop kun se lidt af damen på billedet:)
