Portræt af Kim


Skrevet og blaffet af Sebastian og Nikolaj

Der var fart over feltet da vi blev samlet op af Kim i hans brummende amerikanerbil. Hurtigt gik det i hvert fald at komme fra A til B, men turen var mere end bare et tilfældigt lift. Snakken udfoldede sig hurtigt, og man skulle næsten tro vi havde mødt hinanden før. Kim var 54 år og arbejdede på Siemens hvor han til dagligt lavede vindmøller. Vindmøller var noget der i den grad interesserede ham, og han udpegede flittigt samtlige vindmøller vi kom forbi på turen. Udover vindmøller havde han interesse i biler, som også tydeligt fremgår af billedet hvor hans egen amerikanersportsvogn er at se. En søndagstur på landevejen i det gode vejr var lige ham, og hvorfor ikke dele turen med to unge drenge der kun har set biler som disse på film. Der var trangt i bilen og man skulle umiddelbart ikke tro der var plads til tre. Der var hverken seler eller 5 døre, men det skulle ikke afholde Kim fra at holde ind til siden. Vi spurgte ind til bilen og han virkede stolt når han fortalte om dens historie, og han kvitterede altid med et smil. Det var da også ham der insisterede på, at vi skulle tage et billede af bilen.
Mig og Nikolaj havde efterhånden blaffet i noget tid og var ved at miste tålmodigheden, men hvad vi troede ville være endnu en ”Brian” der gassede op idet, han hånende kørte forbi os, skulle vise sig at være den komplet modsatte, nemlig Kim der var bilentusiast og i godt humør.

Tilbage til hovedsiden for Dronninglund Gymnasium


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *