Skrevet og blaffet af Mette, Andrea og Jessica

Thomas er en af beboerne fra Thylejren, som har boet derude i 30 år i et selvbygget hus med sin lille chihuahua Else (som løber rundt omkring ham, mens han står med sin Rynkeby æblejuice i den ene hånd og en rulle ledninger i den anden).
Da Thomas var 17 år, flyttede han for første gang ind i Thylejren med sin kæreste, hvor de boede i nogle år, indtil han som 21-årig besluttede sig for at flytte ind til København for at uddanne sig som tømrer. Da Thomas havde boet i København i nogle år, og derefter var færdiguddannet, savnede han roen og naturen i Thylejren og besluttede sig derfor for at flytte tilbage til den velkendte Thylejr. Thomas havde nemlig, fra sine unge dage, en god tilknytning til lejren som trak i ham, mens han boede i hovedstaden, samtidigt med at han havde en drøm om at kunne udnytte sine tømrer-evner til at bygge sit helt eget. Da Thomas var vendt tilbage til Thylejren, tog han et valg om at tage en ny uddannelse som Socialpædagog i byen nær Thylejren, kaldet Thisted. I dag har Thomas arbejdet som socialpædagog i 18 år, hvor han to gange om ugen arbejder 24 timer i streg, hvilket er nok til hele måneden. 
I forhold til Thylejren fortalte han os, at der er en venteliste, fordi folk på overførselsindkomst gerne vil derind, da den billige husleje på 400 kr. om måneden er meget attraktiv. Der er udfordringer i Thylejren, men det står langt fra kun skidt til i Thylejren, eftersom både lejren og beboerne udvikler sig i en positiv retning. “Vi har et fællesmøde en gang om måneden, hvor vi drøfter diverse problemstillinger og løsninger hertil, de unge flytter ud for at uddanne sig, fællesskabet bliver bedre for hver dag og hashsalget er under kontrol”, var bl.a. nogle af de ting, som Thomas synes der skulle lægges mere fokus på i stedet for de modsatte fordomme der er om stedet og folket der er tilknyttet dertil. 
Gæstfriheden og Thomas´ historie gjorde altså stort indtryk på os. Hans måde at se på verden og de muligheder der var, i stedet for alt hvad han ikke er i stand til, var lidt en inspiration. Da vi kom derud havde vi egentligt ingen forventninger eller fordomme om, hvad det hele var for noget, men hans åbenhed og imødekommenhed for os som fremmede mennesker, og hvordan han trods modstrid bare fokusere på at leve sit liv med Else i fred og ro dermed præcis efter eget ønske var altså bemærkelsesværdigt, eftersom at det viste sig, at han lå langt fra de fordomme, der normalt går om “folk som ham”. 
Hvordan fik i personen til at tale?
Måden hvorpå vi fik Thomas i tale, var at præsentere os for ham og høre om vi måtte stille ham nogle spørgsmål, således at vi fra start ikke bare virkede som nogle påtrængende og respektløse unge børn.
Derefter begyndte vi at stille ham nogle mere overordnede spørgsmål, bl.a. om Thy Lejrens historie, hvordan det var at leve der, og hvad beboerne lavede.
Da vi havde fået et overordnet indtryk af ham, og at han var snakkesaglig og man dermed kunne mærke, at han gerne ville snakke videre, begyndte vi at stille ham nogle lidt mere personlige spørgsmål uden at virke for søgende. 
Derudover lagde vi meget fokus på at lade ham snakke ud, således at man automatisk og mere naturligt fik alle detaljer med og hans historie bag.
Til sidst gik det op for os, at vi ikke havde nogle facts om ham, som vi så fik på plads til sidst.
Men primært fokuserede vi på ikke at virke for påtrængende, søgende og spørgende. Men mere lyttende og interesserede.
Hvad fik vi med fra vores tur?
Generelt har vi klart fået en solid oplevelse. Vi har helt klart fået et positivt og bedre syn af fremmede mennesker. Det her med, at de er så villige til at fortælle om dem selv, deres baggrund og endda også personlige erindringer og problemstillinger. Vi er også overrasket over hvor hjælpsomme og imødekommende fremmede er, selvom de ikke aner hvem vi er. Det er fedt at opleve, at majoriteten af folket derude faktisk er villige til at hjælpe, selvom de ikke får andet ud af det end godt selskab. Yderligere har man også fået en del mere tillid til folk man ikke kender, og en tro på at det sagtens kan lade sig gøre, at sætte sin lid til mennesker man intet kender til. 
I forbindelse med turen til Thylejren og vores møde med Thomas, har vi helt klart fået et mere positivt syn på andre mennesker, som der normalt går mindre positive fordomme om.
Derudover har vi også fået et nyt syn på måden at “dømme” folk på. At man ikke skal dømme en bog på omslaget, men give alle en chance, for man ved jo aldrig hvad de går og gemmer på.

Tilbage til hovedsiden for Dronninglund Gymnasium