Indvielse af blafferbænke og officielle blafferstoppesteder i Næstved Kommune


I onsdags indviede vi de nye blafferstoppesteder og blafferbænke i Næstved Kommune ved at ja – blaffe fra dem. Og i silende regn blev de forskellige blafferteams samlet op lynhurtigt. Det var faktisk så nemt, at et hold valgte at stige ud halvvejs for lige at prøve at fange et lift mere. Og der stoppede den første bil også, så de alle ankom ret så hurtigt til Næstved Station, hvor vi fejrede indvielsen i ly af regnen under ahorntræet med en af bænkene som talerstol.

Megamange gange tak til de deltagende, som beviste, at hjælpsomheden, gæstfriheden og tilliden i den grad er til stede og, at det seføli kan lade sig gøre, at blive samlet op. Verden er bedre end sit rygte og lokalsamfund rundt omkring i Danmark  er i den grad klar til civilsamfundets kollektive transportsystem.

Tak samarbejdet til politikerne fra landdistriktsudvalget, som har stået bag projektet og som i dén grad viste vejen ved at blaffe med, teste de nye blafferbænke og bevise, at de virker. Det har været en fornøjelse at samarbejde med jer sjove, seje og især modige mennesker. Tak også til Steen, som er lærer på Næstved Gymnasium, som også blaffede med og Edith som både er elev og medlem af Miljørådet, og som også holdte tale. Tak for inspirationstale fra den lokale blaffer Jesper, som fortalte om sine blafferture og sin blafferkuffert. Vi sluttede med at dele historier fra dagens forskellige blafferture.

Der er 5 bænke oppe nu, der kommer 5 mere snart samt flere events, hvor der skal blaffes, så hold øje med de aktuelle events her på siden eller se mere om projektet i Næstved her.

Tak for støtten til projektet fra Movia og Region Sjælland og tak for de fine ord fra Joe fra Movia, som stadfæstede, at spontan samkørsel og kollektiv transport ikke er hinandens modsætninger. Tak også for samarbejdet til forskellige seje folk i Næstved Kommune. Vi glæder os til at banke det her mere ud over ramperne meget snart.

Kontakt os, hvis I er interesserede i at få blafferstoppesteder op eller at afholde lignende event.

 

 

 

,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *