En klimavenlig ultralokal udforskningsrejse den 1.-3. juli 2022, som er åben og gratis for alle. 

Vi har designet et blafferspilkoncept, som handler om at blaffe rundt ultralokalt i grænselandet, hvor jer deltagerne kan lære nyt om hele grænselandet, opdage autentiske og eksotiske steder og naturligvis møde lokale mennesker – både på den tyske og danske side. Det sker på en bæredygtig og eventyrlig måde, når deltagerne blot må benytte tommeltotten. Vi håber på at vise, hvor nemt det er og hvor gæstfrie folk og hvordan man på den måde kan få en meget eventyrlig og ikke mindst klimavenlig oplevelse oplevelse ved bare at stikke tomle ud. Godt hjulpet på vej af nogle lidt alternative opgaver og destinationer.

Hjælp os med at teste blafferspilkonceptet, som skal kunne afvikles over en dag, og hvor man kommer rundt i Grænselandet og besøge steder, som ikke står i de klassiske rejsebrochurer. Vi tester hvordan dagsturen og blafferspilkonceptet ‘Grænselandet Rundt på Tomlen’ kan afvikles for både erfarne blaffere og helt nye tommelryttere.
Derudover bor vi sammen på og får rundvisning på Sønderborg Kommunes nye Center for Verdensmål, som arbejder målrettet med verdensmålene og med visionen om at gøre kommunen CO2-neutral i 2029. Vi bor enten i telt, i shelter eller i en lade for dem, der kommer langvejs fra og er her hele weekenden, når vi ikke lige er ude at blaffe hele lørdag. Sidst men ikke mindst, så er Sønderborg målby for Tour de France-cykelkaravanen søndag den 3. juli, hvor vores program er slut, men hvor det er frit for deltagerne at hoppe ud og se, alt det der sker i byen omkring hele det show. 

Hør også hvordan Mobilitetsforeningen i Sønderborg Kommune arbejder for at udbrede den spontane form for samkørsel via blandt andet Kør Mæ Bænke og få ligeledes indblik i, hvordan den tyske forening Boben Up arbejder med masser af seje bæredygtighedsprojekter i Schleswig Holstein i Nordtyskland. Fx har de fået designet og opsat over 70 Mitfahrbank (samkørselsbænke) i landsbyer lige syd for grænsen, men de arbejder også med alle mulige andre bæredygtighedsprojekter med et særligt fokus på landsbyer.

Foreløbigt program:

Fredag aften:
Ankomst til Center for Verdensmål – indkvartering og rundvisning

Lørdag: 
8.00-9.00: Fælles morgenmad
9.00-11.30: Intro:

  • Velkomst ved Connie Skovmark, Landdistriktskoordinator Sønderborg Kommune
  • Kort oplæg fra Niels Peter, formand for Mobilitetsforeningen om Kør Mæ Bænkprojektet
  • Kort oplæg fra Boben Up om erfaringerne med Mitfahrbank-projektet og hvordan man udruller en spontan samkørselsløsning i landsbyer.
  • Inspirationsoplæg og dialog om potentialer og udfordringer med blafferi som klimavenlig turisme og transport – især på landet. v Carsten Theede fra Blaffernationen
  • Præsentation af blafferspilkonceptet Grænselandet Rundt på Tomlen: opgaver, hold og planlægning

11.30: God rejse og afgang Grænselandet Rundt på Tomlen

Det differentierede i konceptet foregår ved at man kan trække 1, 2 eller 3 destinationer inden man skal afsted, så holdene beslutter selv, hvor meget de har lyst til at tomle rundt.

17.00: Senest hjemkomst til Center for Verdensmål:
Deling af gode historier, feedback på blafferspilkonceptet og fælles madlavning på udekøkken og hygge efterfølgende (forhåbentlig i samarbejde med Permakulturforeingen – work in progress).

19.00: Fælles spisning og fejring af god blaffertur. Hygge om bål eller andet festligt på Center for Verdensmål eller fri leg i Sønderborg By, hvor der foregår en masse pga Tour De France-feltet ankomst søndag.

Søndag: 
Fri leg men med mulighed for at opleve hele det store cirkus omkring eventet med Tour De France.

Baggrund:

Projektet er ét ud af 100 events ifm med, at Sønderborg er målby for Tour De France og er et samarbejde mellem Blaffernationen, Mobilitetsforeningen i Sønderborg Kommune og Boben Up i Nordtyskland. Projektet skal sætte fokus på grøn omstilling og samkørsel med et særlig vinkel på landsbyer og landdistrikter i hele grænselandet. Vi arbejder målrettet med Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund og med Delmål 11.2: Skab billige og bæredygitige transportsystemer og Delmål 11.3: Gør byerne inkluderende og bæredygtige.

Tilmelding til Carsten Theede på carsten@blaffernationen.dk / 22 54 63 56. Alle er velkomne men skriv gerne kort om din eller jeres blafferbaggrund. Vi glæder os til at høre fra jer. Det er gratis at deltage, men udgifter til maden deles vi om, men fokus er at gøre det til en art sammenskud og som en del af blafferkonceptet.