Sæson 2 af TV-serien ‘Blaffersnak’ ude nu


I foråret 2022 var Carsten fra Blaffernationen ude at blaffe i TV2 Lorrys sendeområde sammen med videojournalist Niels Christian Buhl for at se, hvordan det ville gå. For kan man overhovedet blive samlet op som blaffer i dagens Danmark, og hvem er det man møder?
Det ville de undersøge, da der er mange, som ikke er så blaffervante, som ikke tror, at det er muligt og ikke mindst forholdvist let at blive samlet op i Danmark (det ved erfarne blaffere godt om Vejkantsdanmark). Håbet er at sprede denne viden om blafferforholdene i landet, og ikke mindst inspirere til selv at prøve eller blot få fornyet indsigt om, at os danskere ikke er så hjertekolde og indadvendte, som vi går og fortæller hinanden og os selv.

Det er blevet til serien ‘Blaffersnak’, som netop er udkommet i anden sæson med 6 nye afsnit om at rejse lokalt og socialt rundt på tommeltotten og undersøge andedammen, folkesjælen eller hvad man nu kalder det, når almindelige møder mellem fremmede bliver italesat og konceptualiseret.

Find både serien på TV2 Play (sæson 2 uploades slut august 2022) og på TV2 Lorrys egen hjemmeside, hvor begge sæsoner ligger nu. God fornøjelse!

Udgangspunktet for TV-serien ‘Blaffersnak’ var, at TV2 Lorry lavede en reportage i anledning af indvielsen af Danmarks første officielle blafferstoppesteder i København i 2018. Den reportage kan du se her:

,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *