-
Info
De sidste 5 år har ivrige og eventyrlystne blaffere bevæget sig ud i landet på en uges blafferferie forklædt som konkurrence. Der har været 16, 24 og 30 deltagere de sidste 3 år, og holdene er kommet landet rundt i hold á 4, hvor man skiftevis blaffer 2 og 2 sammen.
Turen er delt op i 5 etaper, hvor man i hold drager rundt og møder mennesker og løser opgaver for at komme nærmere Danmark og nærmere befolkningen i Danmark. Hver morgen får deltagerne uddelt opgaver, som skal løses. Om aftnen camperer holdet forskellige steder, som er aftalt forinden. På marker, på strande, på gårde, hos familier eller andre steder som tilbyder sig. Her fortælles der historier rundt om bålet, der bades, der hygges og der festes. Du kan se videoer og læse historier fra sidste år, hvis du scroller lidt ned på siden.De bedste hilsner fra BLAF 2018-arrangørerne Jens, Runa, Qais, Tea og Yishi
-
Tid
BLAF foregår hvert år i sommerferien i uge 28. I år er det fra den 9. -15. juli. Hvert år er det et nyt hold, der arrangerer BLAF. Ny energi og nye ideer, men samme gode koncept med at komme rundt i hele Danmark og møde danskerne og se nye steder og komme på afveje.
Her er linket til BLAF18s facebookbegivenhed.
-
Tilmelding
Du tilmelder dig ved at udfylde denne formular og hvis du har spørgsmål, så er du altid velkommen til at maile os på blafnu@gmail.com
Fortæl os kort om jeres erfaring med blafferi, så vi kan lave lidt blandede hold. Det er okay at være helt ny; de sidste år var godt en tredjedel førstegangsblaffere og det fungerede fint.
Det er forresten gratis at være med 🙂
Følg os på facebook og tryk ‘deltag’ i vores begivenhed:

En dag på BLAF 2015
- 23. maj 2016
- Carsten Theede
- BLAF16
En dag på BLAF 2015 Duggen lå frisk i morgensolen på græstæppet i lysningen tæt på Ribe Seminarium, da vi poppede...

Mellem kontroltab og tillid
- 15. marts 2016
- Blaffernationen
- BLAF16Nyheder
Skrevet og blaffet af Tanja Kjeldgaard “Er du løbet hjemmefra?”, et par 6-årige afmålende øjne kigger op på mig. Pludselig virker...

Fra Morten Korch til James Bond
- 15. marts 2016
- Blaffernationen
- BLAF16
Turens måske korteste lift, er et af de lift jeg husker bedst. Det varede ca. 2 omgange rundt på parkeringspladsen. Det...