Skrevet af Carsten Theede
Jeg er for nyligt flyttet til Københavns Sydhavn, og har glædet mig til at prøve bare at gå ud til vejen ved Sjælør Boulevard og begynde at tomle lige med det samme. Det fik jeg muligheden for i lørdags, hvor Bjarke og jeg begav os på et destinationsløst ridt ud i det danske land. Vi havde ingen helt specifikke planer, men lod os guide af bilisterne. Men kan man være fuldstændig uden destination, når man bliver nød til at vælge retning? Det var spørgsmålet for rejsen. Vi startede i Sydhavnen og vi endte på Møns nordkyst i septemberblæst og med telt opslået i mørke lige ved Ulvshale strand.
Vores sidste bilist lørdag samlede os faktisk op midt i mørket. Vi regnede med at vi skulle gå de seks kilometer til vores destination. Men jeg nåede faktisk kun at skrive ‘Ulvsh’ på papstykket før vi så de hvide baklys flashe i fuldmånens skær. Han var helt vild med vores eventyr faktisk, en bedre guide kunne vi knap finde. Vi fortalte om vores mission, at vi bare ville sætte vores telt op et sted i det fri, og så kørte han os til flere forskellige mulige spots, og tilbød at køre os både til Nyord for at besigtige shelterplads og tilbage igen. Turen var faktisk fyldt med gode råd og lokale eksperter. Det søde ægtepar, som kørte os til det centrale torv i hovedbyen Stege på Møn, anbefalede, at vi skulle prøve Slagter Stigs sted – en kombi af en restaurant og slagter. Her var der salatbuffet til den valgfrie fisk eller bøf, som man kunne vælge lige fra montren. Man pegede bare, og så stegede de. Fx var der krokodille på køledisken, og vin fra hane. Det blev livligt og derfor også mørkt, men dog lyst med en fuld mægtig måne som natportier.
Forud for det havde vi hørt om lykken ved at være nybagt faster. Fået en længere udredning om arbejdet med udfordrede unge. Lyttet til historier om, hvorfor der lå en harmonika i en flot kasse i bagagerummet, og selv dykket lidt ned i vores egen rejsetid i Sydamerika. Harmonikaen spillede nemlig argentisk tango, og det gjorde den lidenskabeligt. Ligesom det slæng, der havde crashet en RUC-fest dagen før og nu reddede os fra en stranding i Ringsted. Der var parret med babyen, som skulle til fødselsdagsfest ved en 16-årig søster, som netop var konverteret til islam, og så var der manden med den store transporter med bord omme bagi, som ikke havde sovet hjemme om natten efter en aften med stand up og løjerlig bytur.
Der var hæsblæsende tempo og hygge, vi havde ingen destination men vi endte på et af Danmarks smukkeste steder, og dagen efter kom vi hjem med et langt lift, hvor samtalen ikke var nødvendig. Vi gled ind i en træt døs, men det blev fuldstændig accepteret. Tale var ikke nødvendig her, chaufføren havde selv tomlet og kendte til følelsen af ikke altid at være oplagt til samtale. En magisk accept efter en humplet nat på jorden i et telt og efter et par portioner medbragt rom.
Tak for de mange skønne momenter til alle bilister og medpassagerer. Vi var i sandhed oppe at køre!
