Invitation: Fælles bygning af midlertidige blafferstoppesteder af affaldstræ i Roskilde


Kom og byg blafferkunst med os på søndag den 17. juni fra kl 11 og vær med til én dagsfestival på søndag i Roskilde. Vær med til de indledende øvelser ift at etablere blafferstoppesteder i byen – by nummer 2 efter lanceringen i København i lørdags.
Planen er at bygge en stor blafferrelateret- / samtaleorienteret skulptur og/eller et gavlrelief sammen med INSP – et inspiratorium, hvor (mest) unge skaber nye løsninger i fællesskab for samfundets bedste. Derudover bygger vi i fællesskab en masse små tommelskulpturer, som efter workshoppen bliver sat ud på steder i byen, som er blevet kortlagt i løbet af dagen af folk med kendskab til Roskilde. Derefter testes stederne i en periode, hvorefter de forhåbentlig kan gøres til permanente officielle blafferstoppesteder. Alle er velkomne til at bygge med uanset kendskab til Roskilde By.
 
Vi har fået udviklet lækre designs til workshoppen og som alternative køretavler til de midlertidige blafferstoppesteder.
 

Alle værker og tommelskulpturer bygger vi selvfølgelig af affaldstræ for at sætte fokus på, hvordan vi bruger ressourcerne i samfundet – både pladsressourcerne i bilerne men også materialer. Så tag dit affalds- og resttræ med fra gemmerne og evt. lidt restmaling. Det handler om at bruge ressourcerne på en mere intelligent, upcyclende og bæredygtig med.

 

Skriv gerne eller ring, hvis du/I har en bunke godt affaldstræ, som vi kan hente søndag morgen til brug i workshoppen (fx pæne brædder og planker og helst uden søm og skruer, men lad os høre, hvad I har) Ring/skriv til Carsten på 22546356

Hvis du eller din organisation ikke har mulighed for at komme på dagen, så er I velkomne til at sende en mail med forslag til locations, hvor vi kunne placere og teste de midlertidige blafferstoppesteder, som vi laver på dagen. Tænk (helst) ud fra kriterierne: 1) Plads til at holde ind 2) Biler nede i fart og 3) I retningen ud af byen.

Se mere på facebookbegivenheden

Se mere på projektets hjemmeside

Se mere om missionen om at etablere både kunstneriske/midlertidige og offcielle blafferstoppesteder i hele Danmark

Tak til Miljøpuljen i Roskilde for støtten. Tak til Bauhaus i Roskilde for sponsorat af værktøj, skruer og andet udstyr. Tak til DAMIFO i Roskilde for en ordentlig dynge affaldstræ. Tak til FabLabRUC for hjælp til lasercutting af skilt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *