Mobilitetskampagne i forbindelse med renovering af Kystbanen sommeren 2018 gennem Moving People Innovationspuljen 2018.
Partnere: Fredensborg Kommune, Helsingør Kommune, Region Hovedstaden, Blaffernationen og Movia.
Baggrund:
I perioden 30. juni – 12. august 2018 gennemgik Kystbanen omfattende renovering og sporarbejde. Det betød, at pendlere og togpassagere måtte finde alternative rejseformer. I den forbindelse har de berørte kommuner i samarbejde med Movia, Region H og Gate 21 i Moving People regi undersøgt mulighederne for at promovere andre former for transport og skabe alternativer til Kystbanen. Et af de alternativer var samkørsel. Kommunerne Helsingør, Fredensborg og Rudersdal udarbejdede derfor kampagnen ’Kør sammen – når Kystbanen skal renoveres’ i samarbejde med Region H og Blaffernationen. I det følgende bliver kampagnen evalueret.
Formål:
Kampagnens formål var at promovere samkørsel som et alternativ til Kystbanen med fokus på miljø, effektivitet og mødet mellem mennesker. Dette skulle ske ved at oprette flere samkørselspladser i nærheden af Kystbanen, skabe positive historier om samkørsel og indsamle viden om, hvilke barrierer der er for samkørsel, og hvordan der kan arbejdes med samkørsel i fremtiden.
Kampagneperiode og timing:
Hvis folks adfærd skal ændres, er timingen for, hvornår indsatser sættes i gang meget essentiel. Lukningen af Kystbanen åbnede op for muligheden om at sætte fokus på samkørsel, da målgruppen må forventes at være modtagelig for information omkring alternative transportmuligheder. Samtidig var der ekstra opmærksomhed på Kystbanelukningen i medierne og i de enkelte kommuner, der var berørt.
Målgruppe:
Kampagnens primære målgruppe var pendlere, der blev ramt af Kystbanelukningen. Målgruppen skulle nås via udbredelse af kampagnemateriale.
Kampagnemateriale
Der er blevet produceret en del kampagnemateriale, der har været målrettet de sociale medier hos de deltagende kommuner, samt direkte udsendelse af trykt materiale til de største virksomheder i Rudersdal Kommune, Fredensborg Kommune og Gentofte Hospital.
Grafisk identitet
Kampagnen fik sin egen grafiske identitet med logo og baggrundskort, hvor samkørselspladserne er indtegnet. Den grafiske identitet havde til formål at skabe sammenhæng på tværs af de deltagende kommuner samt Region H (Gentofte Hospital), og kan bruges fremadrettet ved lignende kampagner.
Facebook
Det overordnede formål for kampagnematerialet til de sociale medier var at skabe positive historier og sætte fokus på muligheder og barrierer ved samkørsel, med Carsten Theede fra Blaffernationens ture rundt på tværs af kommunerne som omdrejningspunkt. Der er blevet produceret 3 små videoer af ca. 1 minuts varighed, samt en række billeder, der blev brugt til at understøtte de 8 Facebook opslag.
Derudover blev der lavet top-billede til brug for Facebook-grupperne om samkørsel i Fredensborg og Helsingør kommuner, samt et topbillede til Rudersdal hjemmeside, hvor der var en side om kystbanelukning.
Videoer:
Videoerne har taget deres udgangspunkt i de samtaleemner, som Carsten Theede fra Blaffernationen havde med de bilister, der gav ham et lift. Forud for Carstens ture udformede vi en spørgeguide, der var emnebaseret. Vi ville undersøge hvorfor bilisterne samlede Carsten op, hvilke barrierer de ser ved samkørsel og hvilke løsninger, de kan se for at udbrede samkørsel. Derudover var der tale en om eksplorativ tilgang, hvor den personlige fortælling var i fokus.
De tre videoer havde følgende fokus: Se også videoerne på siden om Samkørselsprojektet
Video 1:
Hvad er barriererne for at flere kører sammen? Er det travlhed om morgenen? Manglende overskud til at møde folk man (endnu) ikke kender? Bøvlet ved at koordinere turene? Samkørsel skal være nemt og flexibelt, hvis flere skal bruge det, fandt vores samkører Carsten hurtig ud af.
Video 2:
Hvordan vi gør det nemmere at køre sammen, fandt vores samkører Carsten ud af, da han var ude at køre med freelance-fotografen Niels. Niels foreslog blandt andet, at der skal laves en app, der gør det nemmere at samle folk op i lokalområdet.
Video 3:
Kystbanen kører igen efter sommerens renovering. Derfor takker vores samkører Carsten af for denne gang. Vi håber, at I tager naboen, kollegaen eller en, I endnu ikke kender, med på jeres vej, når I kører på de nordsjællandske veje. ’Kør sammen’ – også efter at Kystbanen er renoveret ?
Plakater og flyers
Der blev produceret plakater (A3) og flyers (A5), som i Rudersdal Kommune og Fredensborg Kommune blev udsendt til de største virksomheder. Budskabet var at opfordre til at køre sammen til og fra arbejde, skabe opmærksomhed omkring, at Kystbanen var lukket i en periode og at fortælle om, hvor der er samkørselspladser. Region H sørgede for, at der blev oprettet kontakt til Gentofte Hospital, som modtog en række plakater.
Pressedækning
Der blev udsendt en fælles pressemeddelelse til medierne, og nyheden blev delt via kommunernes egne kanaler. Følgende medier bragte historien:
TV2 Lorry
Frederiksborg Amts Avis
Artikel, 11. juli 2018, ’Pendlere skal skifte fra tog til bil’
DKnyt
Facebookgrupper
Helsingør og Fredensborg kommuner oprettede i forbindelse med Kystbanerenoveringen Facebookgrupper, der var dedikeret til samkørsel, for at give borgerne et forum, hvor de kunne aftale samkørsel, og kommunerne en mulighed for at informere borgerne. FB-gruppen i Fredensborg Kommune har 64 medlemmer. FB-gruppen i Helsingør har 339 medlemmer. Den umiddelbare vurdering er dog, at grupperne ikke har været brugt særligt aktivt. I FB-gruppen for Helsingør er der eksempelvis kun været tilbudt ét lift, som henviser til en tur på GoMore. Derimod er der flere, der har søgt lift. Hvorimod de fleste opslag i FB-gruppen for Fredensborg har været fra medlemmer, der tilbyder et lift. Om der reelt er blevet skabt lifts, er dog ikke noget, vi kan vurdere.
Samkørselspladser
Oprettelse af nye samkørselspladser:
Et af formålene ved dette projekt har været at se på de nuværende samkørselspladser og sammenhængen af samkørselspladser. Pladserne bliver ikke løbende promoveret, ligesom flere kommuner ikke har samkørselspladser. Langs Kystbanen var der forud for projektets opstart to pladser i Helsingør Kommune (Espergærde og Kvistgård), én plads i Fredensborg Kommune (Kokkedal) og én plads i Gentofte Kommune i nærheden af Gentofte Hospital (Brogårdsvej). I starten af projektperioden identificerede Rudersdal Kommune tre mulige samkørselspladser for at bidrage til et sammenhængende netværk af samkørselspladser langs Kystbanen. De nye samkørselssteder er blevet tilføjet Vejdirektoratets kort over samkørselssteder og ligger i Nærum, Skodsborg og Vedbæk. Alle steder er stationsnære. Der er ikke nogen fysisk markering af pladserne, men det er alle steder, hvor det er muligt at holde ind, ligesom det er tæt på offentlig transport.
Skiltning:
På Vejdirektoratets hjemmeside stemmer markeringen af pladserne ikke nødvendigvis overens med de reelle pladser, og da Carsten Theede fra Blaffernationen var rundt mellem de forskellige samkørselspladser oplevede han, at det var svært at se, dels hvor pladserne var, og om han derfor var de rigtige steder, og dels om der var tale om en samkørselsplads, da der ikke er nogen fysisk markering af pladserne. Det er derfor også værd at bemærke, om borgerne overhovedet ved, at samkørselspladserne eksisterer. Det er derfor ikke nemt at promovere samkørselspladserne som et samlet netværk, da de kun eksisterer på Vejdirektoratets hjemmeside.
Hvorvidt brugere af samkørselspladserne reelt benytter Vejdirektoratets hjemmeside til at orientere sig om de enkelte pladser, er dog ikke noget, vi kan sige noget om. Men pladsernes udformning og sammenhæng mellem promovering på hjemmesiden og den reelle viden om pladsernes eksistens, er noget der med fordel kan sættes fokus på fremadrettet.
Placering af samkørselspladserne:
Turene rundt i Nordsjælland, som Carsten Theede foretog, har givet anledning til refleksion over, om samkørselspladserne er placeret de rette steder i forhold til behov. Da denne indsats ikke har haft til formål at analysere, hvordan samkørselspladserne bliver brugt, og hvor meget de bruges, da det vil kræve en større og mere dybdegående analyse, er det i stedet et opmærksomhedspunkt, der kan tages op på et senere tidspunkt. Placering afhænger af behov og den målgruppe, der benytter samkørsel. Det er værd at bemærke, at samkørselspladserne primært er placeret ved stikveje til de større statsveje. Hvis samkørsel skal være et alternativ eller supplement til kollektiv trafik, skal pladserne i højere grad placeres tæt på stationer eller i bynære områder. Hvis det skal være et supplement til bilister, der vælger at parkere den ene af bilerne, for at køre med andre, er placeringen nær de større veje og muligheden for parkering vigtig. Placering afhænger derfor af lokale behov og trafikmønstre.
Turene rundt i Nordsjælland
Forud for kampagnen var Carsten Theede fra Blaffernationen ude at samle viden og erfaring om samkørsel. Materialet dannede grobund for kampagnemateriale og vinkel, samt for viden om hvilke barrierer og udfordringer der er ved samkørsel.
Carsten var i løbet af to hele dage rundt i de 3 kommuner Fredensborg, Rudersdal og Helsingør. Ideen var at spørge eksperterne til råds, nemlig bilisterne, der kører de daglige ture på tværs af kommunerne og høre dem, hvilke udfordringer og muligheder, der er ved samkørsel. Carsten startede og sluttede i Københavns Kommune, da mange pendlere i de Nordsjællandske kommuner arbejder i København. Det blev til i alt 14 lifts, hvor de fleste bilister var alene i bilerne. Carstens samtaler med bilisterne dannede grundlag for udvikling af kampagnen og analysen for potentialet for samkørsel. Gruppen af bilister, der samlede Carsten op, var en differentieret gruppe, både i forhold til alder, arbejde/uddannelse, formål med turen og ruten de kørte.
Beskrivelse af lifts:
1. Selvstændig psykolog, som arbejdede hjemme og var på vej hjem til børnene i Rungsted Kyst, efter at have handlet i Netto i Vedbæk.
2. To friskudklækkede studenter i deres fars Mercedes på vej hjem efter indkøbstur.
3. Håndværker, som kørte strækningen hver dag og valgte ruter alt afhængigt af trafik, destination og tidspunkt. Nogle gange tog han motorvejen, andre gange Strandvejen.
4. Freelance fotograf på Strandvejen, som ofte kørte rundt til kunder og opgaver i egnen og i København.
5. To unge gymnasieelever på vej til Skodsborg Station, som havde lånt forældrenes bil. Pigen havde selv blaffet meget.
6. En privat ansat som viste to veninder fra Schweiz, han havde mødt på en konference i udlandet, rundt.
7. En mand midt i 40’erne som arbejdede i Helsingør, men som pendlede hver dag fra Nørrebro i København.
8. En politimand fra Espergærde, som arbejdede på Bellahøj Station i Københavns Nordvestkvarter, som pendlede alene hver dag.
9. Ældre ægtepar fra Helsingør, som var på vej hjem.
10. Rumænsk arbejder, som har arbejdet en årrække i Danmark og som kørte meget rundt.
11. Ung familiefar på gule plader, som fortalte om det ulovlige ved at tage andre folk op, når man er på gule plader og dermed i arbejdsrelateret kørsel.
12. Ung dame fra Mørdrup St. til samkørselspladsen ved Kvistgården.
13. Mand fra afkørsel 4 Kvistgården og til Østerbro, som både havde blaffet en del i sine yngre dage, men som også var ivrig bruger af GoMore (til at oprette lifts), når han pendlede på tværs af landet.
14. Student fra Humlebæk til Espergærde. Havde lånt sin fars bil for at besøge sin kæreste. Han kørte ofte strækningen.
Erfaringer fra turene:
Feltstudiet har givet et indblik i bilisternes adfærd og anledning til refleksion over, hvad der motiverer bilisterne til at samkøre, samt hvilke barrierer og løsninger de ser for en øget samkørsel. Følgende giver en forståelse for, 1) hvad der motiverer bilisterne til at lade andre køre med dem, 2) hvilke udfordringer og forudsætninger de ser for mere samkørsel og 3) bilisternes forslag til, hvordan vi kan få flere til at køre sammen.
1. Hvorfor tog de Carsten med?
Samme rute:
Flere af bilisterne, der kørte på strækningen, hvor Carsten stod, forklarede, at de alligevel skulle i samme retning eller til samme destination som Carsten – og dette var motivationen for at samle Carsten op.
Fællesskabsfølelse og kollektiv ‘gæld’:
“Jeg tog dig med, fordi jeg gerne ville betale lidt tilbage, jeg har blaffet meget.” (gymnasieelev).
Bilisten tog Carsten med, fordi vedkommende selv havde blaffet meget, og derfor gerne vil give lidt igen. Tidligere erfaringer og fællesskabsfølelse, kan derfor være en motivationsfaktor for at lade andre køre med.
Der var plads:
Pladsen i bilen var der mange der nævnte. De kørte alene, hvilket var spild af plads. Der var derfor en ansvarsfølelse for, at bilerne skal fyldes op.
Bevidsthed om miljøudfordringer:
Dette punkt blev nævnt i næsten alle biler. Der var en stor bevidsthed og viden omkring trængselsudfordringerne (der er kø overalt) og bevidsthed om, at antallet af biler udgør en miljøbelastning, som forstærkes af, at man sidder alene i bilerne.
2. Udfordringer ved og forudsætninger for mere samkørsel:
Fleksibilitet:
Mange nævnte denne faktor. Hvad gør man, når man har travlt om morgenen og evt. skal koordinere med andre. Hvis ens børn er syge eller skal afleveres i institution. Der er det ikke særligt fleksibelt at være afhængige af at køre med andre, eller hvis andre er afhængige af at køre med.
“Hvad skal man nå, når man skal på arbejde, og hvad skal man nå, når man skal hjem fra arbejde?” (Selvstændig psykolog, Rungsted Kyst)
“Det skal være de mennesker, der ikke skal skynde sig, som ikke skal nå noget andet.” (Politimand, Espergærde).
“I morges var der lige en datter, som ikke ville i skole, og det ville have stresset endnu mere, hvis jeg vidste, at jeg skulle samle nogen op på vejen.” (Pendler fra Nørrebro til Helsingør).
Det personlige frirum:
Der var refleksioner fra bilisterne, om at behovet for det personlige frirum kan være en barriere for samkørsel. De opfattede bilen som det personlige frirum, hvor de kunne sidde og tænke (eller ikke tænke), lade op til dagens arbejde eller koble af fra dagens arbejde inden de kom hjem eller bare høre radio/musik uden forpligtelser ift. omverdenen.
“Det er for dem, der er frisk på en oplevelse og dem, der gider sidde og snakke om morgenen. Hvis man er morgensur, så er det ikke skideskægt, vel.” (Ivrig bruger af GoMore til at oprette lift).
Nemt:
Det skal være nemt at samkøre, var budskabet fra flere af bilisterne. Det var vigtigt for flere, at der ikke skal den helt store planlægning til, og derfor var der også flere, der ikke vil benytte sig af pendlerfora eller GoMore tjenesten. Samtidig skal opsamlingen ske langs ens egen rute, så de ikke skal køre omveje.
“Vi skal ikke mødes oppe ved Rådhuset, hvis Rådhuset er 5 km den forkerte vej. Det skal bare være nemt.” (Selvstændig psykolog, Rungsted Kyst)
Der skal derfor være en sammenhæng mellem hvor meget ekstra tid man skal bruge – eller hvor meget man skal gå på kompromis med fleksibiliteten – og så de gevinster, det kan give at samkøre. En mulighed er derfor at gøre mere plads til spontaniteten i samkørsel og benytte nogle af elementerne fra blafferi.
På en af turene fortalte den Freelance fotograf, at han tit har tænkt på at samle de folk op, som står og venter på bussen, og han kan se, de skal samme vej.
“… man kunne fx lave en app for os bilpendlere, som altid har pladser, hvor man fik notifikationer, hvis folk fra lokalområdet, har en destination eller rute de skal, og hvis jeg skal samme vej, så ville det jo være perfekt.”
Lokal koordinering af samkørsel:
Netop den lokale vinkel, hvor det er lokalområdet der kommer i spil, nævnte politimanden i civil, der samlede Carsten op i Helsingør og kørte ham til Espergærde. Han snakkede om, at han hver dag kørte fra Helsingør til Bellahøj Station, men kørte altid alene. Han nævnte ideen om, at alle byer eller lokalsamfund kunne have en platform, hvor folk kunne melde ruter ind, hvor der er en lokationsbaseret infrastruktur, og hvor der skabes forbindelser mellem folk i nærområderne.
Den gode oplevelse:
Den gode oplevelse skal vises frem og promoveres, for “det er jo altid hyggeligt, når man møder folk og får snakket og hører hinandens historier.” (Gymnasieelev).
Og netop den gode oplevelse, som det kan være for et kort øjeblik at møde et andet menneske og høre deres historie, er noget, der kan promoveres yderligere. Det kan også være med til at determinere den tilbageholdenhed, der kan være ved at invitere fremmede med ind i bilen, som for mange er et personligt rum.
“Man bliver overrasket over, at folk er imødekommende og søde, og man forventer lidt det værste.” (Gymnasieelev).
“Jeg synes det er ærgerligt, at folk er bange for det ukendte og altid forventer det værste.” (Gymnasieelev).
Synliggørelse og kampagner:
Flere bilister talte om, at synlighed for samkørselspladserne er vigtig, så der bliver skabt bevidsthed om, at det er muligt at bruge samkørselspladserne. Det kan eksempelvis ske gennem kampagner, der hægtes på infrastrukturen.
Folk skal vide det, og kende det, så “man ved, at når folk står der, så vil de gerne med.” (Freelance fotograf).
Samkørsel i virksomheder:
Mange af bilisterne var inde på, at der fra virksomhedernes side, burde gøres mere med hensyn til samkørsel. Især fra de større virksomheder, da det er sværere på mindre virksomheder og kontorfællesskaber for iværksættere med fleksible arbejdstider og opgaver.
”Det er en udfordring at samkøre i vores lille biks, da jeg fx konstant kører rundt til forskellige opgaver på afvekslende tidspunkter. Men for større virksomheder, hvor flere medarbejdere møder på faste tidspunkter tænker jeg, at det er nemmere at koordinere.” (Freelance fotograf).
3. Bilisternes forslag til, hvordan vi kan få flere til at køre sammen:
Oprette lokale fora (for byer og lokalsamfund), hvor man kan uploade lifts og møde dem fra nærmiljøet og måske på sigt lave faste aftaler med folk. Der skal ske en kortlægning af, hvilke ruter folk kører, og mulighed for at oprette fællesskaber på tværs i lokalsamfundet.
Skabe større bevidsthed om miljøudfordringen og hvor mange tomme pladser, der er bilerne og hvor meget “gift der
bliver blæst ud i miljøet” (Freelance fotograf). Miljøudfordringen blev nævnt i alle biler, og det er jo næsten det vigtigste punkt globalt set, men også det sværeste at løse. De fleste synes, det er spild, at vi kører alene, men det er alle de andre grunde og udsagn, som gør, at det er vanskeligt at fylde bilerne op.
Samkørsel i virksomheder: “Mapping af medarbejdernes rute på en kommunikationsplatform i større virksomheder for at se om de kan finde hinanden og køre sammen.” (Freelance fotograf). Her kunne der være fokus på de indirekte værdier for virksomheden:
o Større arbejdsglæde ved at møde nye mennesker fra arbejdspladsen
o Vidensdeling på tværs af siloer, hvis folk fra forskellige afdelinger taler sammen
o Større tilknytning og ejerskab ift. virksomhedens formål og kerneværdier ved at kende hinanden på tværs
Er der potentiale i at omdanne organiserede samkørselspladser til også at favne blafferstoppesteder?
Kampagnen ’Kør sammen – når Kystbanen skal renoveres’ har fokuseret på organiseret samkørsel. Men netop de bilister, der samlede Carsten op i løbet af turene rundt i Nordsjælland, var inde på, at fleksibilitet og spontanitet, samt det humør og de ærinder, man havde den pågældende dag, var afgørende faktorer for, hvornår man vil have nogle med i bilen. Det kan tale for, at mange af de elementer, der er ved spontan samkørsel, er værd at kigge nærmere på, hvis samkørsel skal udbredes.
En del af projektbeskrivelsen går på at undersøge, hvordan man kan arbejde med samkørsel (både organiseret og spontan samkørsel) i fremtiden. Det følgende afsnit, vil derfor berøre forskellen mellem organiseret og spontan samkørsel (blafferi), og om der er potentiale i at omdanne samkørselspladserne til også at omfavne Blafferstoppesteder, som man kender dem fra Københavns Kommune.
Forskellene på organiseret samkørsel og spontan samkørsel (blafferi):
Det er en vigtig pointe at skelne mellem de forskellige former for samkørsel, da brugerne (både bilisten, og dem der kører med) er forskellige.
Liftorganiserende tjenester:
Organiseret samkørsel indbefatter liftorganiserende tjenester såsom GoMore, BlaBlaCar og pendlernet.dk. Her uploades der lifts med faste strækninger, som alle kan melde sig ind på. Brugerne har profiler (både bilist og lifttager), hvor man kan bedømme (rate) hinanden, så man ved, hvem man kører med, hvad deres historik er, og det er også muligt at lave præferencer for liftet (ingen samtale, musik osv.). Det er noget specifikt der søges for liftet, og man er (nogenlunde) sikker på, hvornår man kommer frem. Hovedformålet er at dele udgiften til benzin og bro og delformålet er også at møde nye mennesker undervejs. Udvekslingsforholdet eller transaktionen er underbygget af teknologi og fast aftalt på forhånd. Teknologien underbygger dermed en sikkerhed i liftet for begge parter – en sikkerhed for at komme frem for lifttageren, og en sikkerhed ift., hvem der kommer op, og hvem der samles op.
Lift- og netværksfaciliterende facebookgrupper:
En mellemkategori er det hav af liftsfaciliterende facebookgrupper, hvor der uploades og søges på lifts og strækninger med varierende succesrate. Grupperne har oftest et steds- og rutespecifikt udgangspunkt (fx København – Djursland eller Samkørsel i Odsherred). Her kan der dannes netværk til andre lokale, hvor folk, der samkører, viderefører kontakten privat, hvis strækningen er hyppig. Dvs. at samkørere bruger facebookgruppen til at facilitere netværk og menneskelige relationer frem for kun lifts. Der er et mere vedvarende element i de her grupper.
Spontan samkørsel/blafferi:
Spontan samkørsel (blafferi) er den simple, analoge og måske på papiret den mest besværlige for form for samkørsel. Man kan ikke vide sig sikker på at få et lift, men man prøver lykken ved at stille sig ud til vejen i den retning man ønsker sig, oftest med et skilt, nogle gange uden. Den spontane samkører (blafferen) er (oftest) mere eventyrdreven. Vedkommende kan ikke vide sig sikker på, hvornår man kommer op, hvem man kommer op med og i princippet heller ikke om man kommer op. Man arbejder sig først og fremmest frem ved at stole på og have tillid til mennesker frem for en sikkerhed baseret på teknologiske løsninger (ratings).
Hvad er forskellen på blafferstoppesteder og samkørselspladser
Den vigtigste forskel mellem de to typer af infrastruktur er placeringen. Blafferstoppesteder skal placeres på selve strækningen for at bilisten nemmere kan se blafferen, hvorimod det formodentligt er underordnet for samkørselspladsen, da der er lavet aftale mellem de to parter om at køre sammen på forhånd. Placeringen for samkørselspladser er afhængigt af formålet (strækninger og ruter), samt det lokale behov. Men des synligere pladserne er, desto større er muligheden for at genere opmærksomhed omkring samkørsel.
En forudsætning for at bruge en samkørselsplads er, at man har lavet en aftale inden (enten digitalt via liftorganiserende og liftfaciliterende tjenester og/eller på arbejdspladser eller i lokalsamfund). Det er direkte modsat for blafferstoppestederne, som skal være synlige fra vejbanen og placeret ude på selve strækningen, da bilisterne først skal se én stå og ‘skabe kontakten analogt’, før man får et lift.
Så til spørgsmålet om, hvorvidt der er potentiale for effektfuldt at omdanne de etablerede samkørselspladser til også at være blafferstoppesteder, må det konkluderes, at potentialerne er meget små, og det frarådes derfor. Skal der arbejdes med spontan samkørsel, skal der laves en selvstændig analyse af, hvor der er potentiale for at placere Blafferstoppestederne. Helsingør Kommune arbejder i øjeblikket for at etablere Blafferstoppesteder.
Hvilke perspektiver er der ved samkørsel på sigt? (Opsamling på evaluering og analyse)
Indsatsen ’Kør sammen – Når Kystbanen skal renoveres’ har været en begrænset indsats, både i forhold til tidsperiode og omfang, men alligevel givet en del viden om, hvilke perspektiver der kan være ved samkørsel i fremtiden, og hvad der skal tages højde for, hvis målet om at få flere til at køre sammen skal opfyldes.
Målgrupper
Det er vigtigt at afgrænse målgrupperne og specificere, hvem det er, vi ønsker, der skal køre sammen. For der er stor forskel på, hvordan en eventuel fremtidig kampagne/indsats skal udformes, og ikke mindst infrastrukturen, alt efter målgruppen, ligesom barrierer og løsninger for samkørsel afhænger af målgruppen.
Partnerskaber på tværs
Pendlere holder sig sjældent inden for kommunegrænser, deres bevægelsesmønster går i stedet på tværs af kommuner og regioner. Og samtidig er der en lang række interessenter, som på den ene eller anden måde har indflydelse på, hvordan samkørsel kan fungere. Det kan være virksomheder, kommuner, Vejdirektoratet, organisationer for bilisme (fx FDM) osv. En effektiv indsats for at fremme samkørsel skal derfor også inddrage mange forskellige parter.
Fokus på virksomhederne
Flere større virksomheder sætter fokus på samkørsel, eksempelvis Coloplast og Gentofte Hospital (sidstnævnte var en del af indsatsen). Det er vores vurdering, at virksomhederne som omdrejningspunkt til at fremme samkørsel er en god mulighed, da det her kan inkorporeres i virksomhedernes HR- eller CSR strategier, hvor der kan skabes fokus på miljø og medarbejderrelationer, samt skabe en naturlig platform for at aftale samkørslerne. Det skal dog stadig bemærkes, at samkørsel skal være nemt og fleksibelt, og fleksibiliteten kan være en betydelig barriere for at oprette samkørsler. Da ankomst/afgangsstedet er det samme for bilisten og passageren, nemlig arbejdsstedet, er en del af de logistiske udfordringer, der kan være forbundet med samkørsel, allerede løst.
Der kan eksempelvis arbejdes mere målrettet med transportanalyser af virksomhedernes medarbejdere, som kan skabe en ’aha’ oplevelse af, at kollegaerne alligevel kører lige forbi døren, og dermed bliver det nemmere at køre sammen. En anden mulighed kan også være at inkorporere samkørsel som en del af arbejdet, så det at aftale samkørsel kan ske i arbejdstiden eller indgå i teambuilding. Det kan være med til at skabe sammenhængskraft på tværs af organisationen og fremme medarbejderrelationer.
Synliggørelse af samkørsel kan også ske, ved at bestemte parkeringspladser ved virksomhederne bliver reserveret til dem, der kører sammen og den grafiske identitet fra samkørselsindsatsen overføres til eksempelvis parkeringspladserne.
Lokale behov og kendskab til hinanden
En af de helt store barrierer for samkørsel er, at det ikke er fleksibelt eller nemt. Der skal være plads til, at man ikke er afhængig af hinanden, hvis ens planer ændrer sig, og der skal ikke bruges oceaner af tid på at aftale samkørslen.
Hvis bilister alligevel skal den samme vej, er de mere tilbøjelige til at tage andre med. En kortlægning af hvilke ruter folk kører i lokalsamfundet, kan være med til at gøre det nemmere at køre sammen. Samtidig viser erfaring og analyser fra andre deleøkonomiske projekter, eksempelvis Naboskab (hvor folk deler ting som eks. værktøj), at det er lettere at få folk til at dele ting, når de først kender hinanden. Netop kendskabet til hinanden, vil også kunne bidrage til at de, der kører sammen, føler sig mere forpligtede overfor hinanden.
Samkørselspladserne
Det er tvivlsomt, hvor meget netværket af samkørselspladser, der i dag eksisterer og ligger på Vejdirektoratets hjemmeside, reelt bliver brugt. Det kan dels skyldes, at pladserne ikke bliver promoveret – og der dermed ikke er et kendskab til, at de eksisterer eller kan findes på VD.dk. Men det kan også skyldes, at de ikke er placeret de steder, hvor det logistisk giver mest mening at samle andre op, alt efter om de kommer i bil eller med kollektiv trafik. Man kan i stedet involvere virksomheder og andre brugere aktivt i placeringerne, og hvad der skal til for at de ville blive brugt.
Konklusion
Hvis samkørsel skal øges, er der en masse barrierer, der skal overkommes for den enkelte bilist og passager. De barrierer kan virksomheder, lokalsamfund og offentlige instanser være med til at italesætte og finde løsninger på. Adfærdsændring er ofte en langsommelig proces, hvis den skal have en blivende effekt. Og skal der arbejdes målrettet med at øge samkørsel, skal der arbejdes både med rammerne for samkørsel, målgrupperne, holdninger og ikke mindst ved at etablere tværgående partnerskaber.
Tilbage til Samkørselsperojektet eller spring til siden for Blafferstoppesteder.
Kontakt os for samarbejde