Vi har fået denne dejlige blafferhistorie tilsendt fra Dorte. Det er virkelig noget der varmer i det triste efterårsvejr!
En blafferhistorie en regnvejrsdag i november.
Undtagelsesvis skulle jeg tage bussen på arbejde i Roskilde, efter jeg havde været til styrketræning i Osted. Jeg oplever bussen som meget stabil, specielt i forhold til DSB´s talent på det punkt. Denne dag står jeg ved busstoppestedet, der kommer et par piger, og da det er 10 min over tid, fortæller de mig – for de har smartphones (det har jeg ikke) – at bussen, vi skal med er aflyst, og den næste er 10 min forsinket. Jeg bliver ærgerlig, skal jeg komme for sent på arbejde, pga en aflyst bus? Jeg stiller mig ud i regnvejret og blaffer. Der er fin mulighed for at trække ind, fordi jeg står ved busstoppestedet. Der er et lyskryds lidt før, hvor bilisterne har god mulighed for at overveje, om de vil tage hende den gamle dame (jeg er 61) med. Der er mange biler på Roskildevejen, og jeg er ikke nogen hard-core blaffer, så jeg er fornærmet over de første 10 biler, der kører forbi, for ikke at tale om alle de mange efterfølgende. Det bliver koldt og vådt, så jeg tager hue og vanter på, og da der endelig er en bil, der stopper, bliver jeg lettet. Inde i bilen ser det ud til, at jeg kender chaufføren, og jeg er spørger. „Er det virkelig dig, Armin?“. Ham boede jeg i kollektiv med for 30 år siden, satte stor pris på ham, så ham også, efter han var flyttet, men mistede kontakten med ham og har ikke kunnet finde ham siden. Han havde dog ikke set, det var mig, før jeg er inde i bilen, hvor han genkender mig med det samme, og siger han altid tager blaffere med. Det er meget glædeligt og dejligt at se ham, så jeg ankommer jo helt høj til Roskilde, og al min surhed over at være blevet brændt af af bussen og alle de andre personbiler er forduftet. Man bliver jo helt skæbnetro, med tanke på at alt dette skulle ske, for at jeg kunne møde Armin igen. Det blev alligevel en god oplevelse.
En af de mere vante blaffere siger, at i stedet for at blive sur, når de ikke tager en med, så skal man hellere vende den udad og sige: „Jeg vil heller ikke køre med dig! Jeg vil meget hellere vente, og så køre med den helt rigtige bilist.”
Venlige hilsner fra Dorte Gringmuth Aagaard, Valsølille
Tusind tak til Dorte for den dejlige historie!
Har du også en god blafferhistorie du gerne vil dele med resten af os, og dermed være med til at sprede det glade buskab om blafferi? Så send den til carsten@blaffernationen.dk, gerne med billeder eller video eller andet der kunne følge godt med.
Tommel op til alle jer ude på vejene!