Gitte fra Næstved blaffer på Guadalupe


Vi har fået endnu en dejlig historie fra en af Næstveds egne. Gitte, der til daglig arbejder i Næstved Kommune, har været på ferie i Guadalupe og har sendt os denne dejlige historie:

Jeg var for nylig på Guadeloupe – en helt vidunderlig smuk ø i det Caribiske hav.
I Caribien er der en anden afslappet holdning til, hvad man skal nå og hvornår man skal nå det – det hele går nok.

Det var noget af det første, der gik op for mig, da jeg en formiddag gik langs landevejen til den lille købmandskiosk. Klokken var 11, men damen i kiosken var gået til kaffeslabberas og ville åbne på et tidspunkt.

På vej tilbage – i sol og 30 graders fugtig varme, undres jeg over flere bilister stopper, hører om jeg ikke vil have et lift. Det viser sig, at det er sådan det er på Guadeloupe. Man har ikke nok i sig selv, men tænker ”jeg skal denne vej, vil du med?”

Der er fungerende køreplaner for bustrafikken på øen, men det er med buschaufføren, som med kiosk damen – bliver man budt en kop kaffe, så siger man ja tak, og så kører bussen igen på et tidspunkt.

Så der er opstået en kultur, hvor det er naturligt at spørge om nogen vil køre med – og alle blaffer, unge som gamle. Der går ingen tid fra man har stukket tommeltotten i vejret, til man tilbydes lift. Det var rigtigt hyggeligt – om end jeg havde ganske svært ved at kommunikere med chaufføren – de taler fransk og kun fransk og det gør jeg ikke, men det går alt sammen alligevel ?

Se mere om projektet i Næstved.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *