Da jeg skulle hjem fra arbejde sidste uge, fangede jeg efter få minutter et lift med min fellow landsbybo Dennis Stjernholm. Det var faktisk lige ved at gå lidt galt, da jeg stod i buslommen, som jeg plejer, hvor 11’eren kører mellem Thisted og Aalborg. Da Dennis stoppede for at samle mig op, skulle den også holde ind, så der kom lige lidt karambolage, men heldigvis ingen bøjede kofangere og klirrede ruder. Herude tager folk den med ro.
Der var mange fine interessante elementer ved denne tur. Udover den altid hyggelige snak med Dennis, så er han også ivrig MTB-afficionado. Derfor havde han også en tagbagagebærer på sin bil, så da jeg bad om at blive sat af i Vester Thorup, hvor jeg havde stillet min cykel ved busstoppestedet, så fortalte han mig om aggregatet på taget, og smækkede den fluks op i spænd. Dermed videre mod Thorupstrand, hvor han var så flink at køre mig til porten af Strandgaarden. Mit lidt distræte eller trætforundrede sind gjorde dog, at jeg glemte min cykelkurv i bagagerummet, som jeg så lige måtte cykle de 300 meter hjem til Dennis for at hente. Men hallo, der er jo en grund til, at jeg skrev den titel på det her indlæg. For Dennis sagde undervejs, at jeg jo bare kunne køre med ham hver dag, for han kører alene og faktisk sådan nærmest regelmæssigt fra Thorupstrand kl 8 og hjem fra Thisted igen kl 16. Dermed var jeg jo egentlig sikret lift, hvis det var det, jeg ville. Og det var jo virkelig en dejlig tryghed, da jeg tænkte lidt frem mod efteråret og vinteren her i Han Herred. Det ligger jo lige 10 grader under og 10 sekundmeter over landsgennemsnittet, som jo gør at både det at cykle og blaffe til arbejde er knap så mageligt som om foråret og sommeren. Hvis jeg fx kan lave den minimale planlægning og tjekke vejrudsigten dagen inden, og hvis det står ned i stænger eller sneer, så kunne jeg jo skrive og høre Dennis om han kørte dagen efter. På den måde kunne jeg jo også spæde lidt til benzinen, så Dennis kunne spare lidt på den. Win win win.
I bilen snakkede vi frem og tilbage om, hvorfor man fra virksomheders side ikke forsøgte at kortlægge, hvor deres medarbejdere boede, så de kunne matche dem med andre, som kørte samme vej og måske også på samme tidspunkt. Der ville i hvert fald være en del km, penge og CO2-sparet ved at folk kunne køre med hinanden, og formentlig også andre positive følgevirkninger af, at kollegaer kører med hinanden på de 45 minutter sammen 2 gange om dagen. Mao kan den her blafferpraksis – altså den spontane samkørsel – danne god grobund for, at samkørslen faktisk kunne gå hen og blive organiseret, når man laver lidt praksisorienteret research på, hvem og hvordan folk kører deres hverdagslige strækninger.
Tak for turen, Dennis og vi ses nok snart derude igen.
Forresten fik jeg om morgenen også et meget fint lift fra Vester Thorup til Bjerget af en meget frisk gut, som arbejdede med cyberkriminalitet for Københavns Politi, og som elskede at arbejde hjemme i coronatiden. Den fortsatte lidt her, da han havde lejet et sommerhus i Thorupstrand, hvor han også kunne arbejde fra. Tilmed havde han i coronatiden arbejdet fra Island og været fuldstændig med og glad for den løsning, så han håbede, at ordningen fortsat kunne være så fleksibel. Tak for en hyggelig start på dagen til dig, som jeg ikke lige husker navnet på.
Han var på vej til Thisted for at bytte sin lånerbil til sin egen forhåbentligt reparerede.
