Skrevet og blaffet af Karl, Emil & Johan
Ved Koldby stod vi tre drenge og blaffede indtil en Ford kuga ST holdt ind til siden. I bilen sad Rasmus Høj, en familiefar, motorcykelmedlem og produktionsleder på Migatronic. Rasmus boede ude på landet, og var nabo til Nordisk folkecenter for vedvarende energi. Ydermere fortalte Rasmus om hans familie, som bestod af konen Sanne, børnene, Andrea, Bertel og Oliver. Rasmus var selv 43 år, og havde været medlem af motorcykelklubben, “MC Sniger” i 13 år. Men han havde dog haft en pause fra lædervesten og olien under neglene i to år.
Efter kort tid med small talk omkring vores opgave og dens formål, tilbød Rasmus os nattely i hans private hjem. Vi skulle dog lige forbi Rasmus’ motorcykelklub, for der skulle holdes møde. Dette var vi lidt nervøs for, grundet den stereotype diskurs omkring motorcykelklubber. Efter kort tid lærte vi dog, at der intet farligt var ved det. Herefter gik turen hjemad til Sanne og børnene. Her blev vi taget godt imod med sodavand, sol på terrassen og snacks. Rasmus’ Gæstfrihed og tillid til os var overbærende, idet vi blev efterladt alene med hus og hunden ”Fie”. Imens familien Danmark var traditionsbærende, og spiste ved Sannes far hver anden søndag.
Denne tillid, fortalte os meget om Rasmus’ værdier og synspunkter. Dette blev også afspejlet i Rasmus’ stilling på hans arbejdsplads, hvor han er produktionsleder på Migatronic. Her administrerer han 35 mand med en demokratisk ledelsesform. Han mener nemlig, at dialogen og samværet mellem ham og medarbejderne er afgørende for produktets kvalitet. Dog skal det siges, at det var vigtigt for Rasmus at slå fast, at det sidste ord lå ved ham på arbejdspladsen. Men dette kan dog diskuteres i hjemmet ved Sanne og børnene 😉
Dialogen mellem Rasmus og os kom naturligt, da vi alle var lige åbne overfor hinanden. Vi gjorde ikke noget specielt for at skabe en god stemning eller en god samtale, den var der bare. Rasmus og hans familie overraskede os med deres tillid og gæstfrihed. Dette lærte os, at man bør behandle andre som man selv vil behandles, og at der ud fra det altid vil komme noget godt igen ens vej. Ydermere viste Rasmus os, at ens fordomme ikke altid holder stik, og at man derfor bør imødekomme alle neutralt og godhjertet.
Tilbage til hovedsiden for Dronninglund Gymnasium
