Skrevet af Carsten Theede, Blaffernationen
I DAG ER DET DANMARKS NATIONALE BLAFFERDAG. Her kommer et lille opråb og en hyldest til broer mellem mennesker frem for pigtrådshegn og mure.
For 4 år siden i dag i 2017 introducerede vi dagen med konceptet Danmark Blaffer På Arbejde. I år har vi ikke lige fået råbt ud om det, men jeg vil lige komme med en beretning fra hverdagen. Jeg (Carsten) har gennem de sidste 2 måneder blaffet så meget jeg kan på arbejde (13 km væk fra min bopæl) kombineret med cykel og at arbejde hjemmefra. På 6 uger har jeg sparet kloden for 98 kg CO2 i mit eget lille forsøgsprojekt, hvor jeg prøver at undgå at sætte mig ind i min egen bil. Ud af 1066 km har de 894 km været CO2-neutrale km (378 km på tomlen, 336 km på cykel og resten ved at blive hjemme). Mao det virker!
Men grunden til, at jeg gerne vil skrive en særlig update i dag, er fordi det også virker på andre måder. I en tid, hvor der bygges grænsehegn og hvor Danmark er med helt fremme i frontlinjen med iværksættelsen af at bygge pigtårdshegn rundt om Europa, så synes jeg lige, at jeg vil fortælle, hvad jeg møder i vejkanten i hverdagen og når jeg er ude at holde foredrag og hvordan jeg mener, at tomlen netop kan bygge bro mellem mennesker frem for mure: I dag gjorde jeg som jeg plejede; cyklede de 4 km fra Thorupstrand til Vester Thorup. Kom meget hurtigt op med Inger (84 år) fra Vust, som har samlet mig op en del gange. Fra Vust mangler jeg lige 6,5 km, og her stoppede den første bil med herren her og hans gode ven, som kørte. Vi havde en megahyggelig snak og så var dagen i gang og jeg på arbejde.
Min pointe er dobbelt her. De to sjove herrer havde anden baggrund end dansk og det sker virkelig tit, når man blaffer. De samler ligesom etniske danskere blaffere op, men fortællingerne både i blafferbilerne og rundt til foredrag er en anden. Der er en kæmpe diskrepans mellem, hvad jeg oplever i vejkanten og hvilke fortællinger, der er om de fremmede og om det at blaffe. Jeg får næsten altid udsagn og spørgsmål til foredrag og i bilerne om, at verden er blevet farligere, og at det er farligt at blaffe og man ved jo aldrig, hvad der sker og nogle gange siger dem, der samler op, at de ville redde mig fra de andre for der er jo ikke nogen, der samler op mere og ’hvorfor tør du?’. Men jeg bliver altid samlet op. Lige meget hvor. Det er ung som gammel, alle etniciteter; flygtninge fra Syrien, Somalia. Folk fra Polen, Ungarn, Tyrkiet og folk fra Holte, Harboøre og Hanstholm; altid fine fine oplevelser, og det sker faktisk ofte, at folk med anden etnisk baggrund end dansk samler op. Derudover siger mange etniske danskere (og mange som endda har blaffet fx Europa tynd som ung), at ’jeg ikke vil gøre det i dag for verden er blevet en anden’ og at ’de ikke vil anbefale det til deres børn’ for ’man hører så meget’. Jeg får alle de her forestillinger og fortællinger fra folk og jeg synes det er tragisk, at vi bliver ved at fortælle hinanden, hvor farlige vi alle og verden er. Selvfølgelig kan man komme ud for alt muligt (ikke kun i vejkanten) og der er jo idioter i verden (og hvis man googler finder man helt sikkert noget smuds), men de historier er en nanoprocentdel af alle de andre gode (og måske lidt kedelige) historier om folk, der hjælper hinanden, giver lifts, får en god samtale.
Det er det sidste, jeg gerne vil pointere og fortælle også. Verden er bedre end sit rygte. Kriminalitetsraterne er faldende og vi lever i den mest fredelige tid i klodens historie (bogen Factfulness (Rosling),som handler om en mere faktabaseret virkelighedsopfattelse). Det er nemt at blaffe i Danmark. Folk er ekstremt hjælpsomme og ofte kører de omveje for at hjælpe. Alle uanset etnicitet. Alle de pigtrådshegnshistorier og skræmmescenarier om, hvor farlige mennesker og verden er, det påvirker vores virkelighedsopfattelser mere end man regner med (inde på Borgen og i mediehusene). Jeg støder på de fortællinger hele tiden og de er simpelthen ude af proportioner; skræmmebilleder, problemer i verden, men jeg møder det modsatte ude i Vejkanten. Jeg vil slå et slag for at tale hinanden op i stedet for det modsatte. Bygge bro frem for at bygge mure. Stikke tomlen ud og møde en fremmed.
Jeg ønsker alle en glædelig national blafferdag.
Tak for lifts til Inger og de to gode herrer og vi ses derude i morgen igen 
De bedste hilsner fra Carsten, Blaffernationen