Da vi mod alle odds endelig er sluppet væk fra Nyord, går vi kort rundt blandt nogle bygninger i Stege for at lede efter potentielle sovesteder.
Klokken 21 træder vi ind på Mølleporten, hvor der sidder ca. 10 gæster. Vi får mange nysgerrige blikke, da vi træder ind med våde rygsække og regntøj og sætter os. Gæsterne fik et nyt samtaleemne. Lars, som sidder ved baren giver vores første omgang. Vi er forbløffede og trætte, så de kommenterer på vores manglende begejstring for denne gestus, men vi kommer godt efter det.
Efter vores første øl bliver Frida sendt op til bartenderen efter en øl til og for at lede samtalen over på, hvorvidt vi kunne få husly i byen. Men hun sender os videre til Lars, som ringer til sin kone, og vi får lov at sove i deres kælder.
Lars fik tårer i øjnene hver gang han talte om sin kone, som efter sigende havde transformeret ham fra en kal af en slagsbror til en kærlig mand for 19 år og én dag siden. Hans kone havde social angst, men ville gerne tilbyde deres kælder så vi ikke ville behøve at støde på hinanden og kunne snige os ud af kælderdøren næste morgen.
Lars var af flere omgange fascineret over Remys hår. Han synes også det var underholdende at lummert spøge med Remy: “Hva’ så, skal du hjem og sove i min kælder?”. På baren var også nogle fynboer der ville høre lidt om hvad vi havde gang i. De havde ikke meget bekendtskab til at ‘blafre’.
Da den sidste omgang endelig er skænket sætter bartenderen Slipknot på for at få gæsterne til at gå. Da vi endeligt forlader baren og går mod Lars’ hus er vejen spærret af, så vi er nødt til at gå en lille omvej. Men ad omvejen dukker et nyt værtshus op, og vi var ikke i tvivl om at Lars planer ændrede sig i samme øjeblik, hvilket kunne mærkes på min trætte tålmodighed. Men ud af døren lyder der techno, og da vi kigger ind ad døren sidder der til vores overraskelse en flok unge mennesker. De kommer fra en filmhøjskole, der ligger lige om hjørnet, finder vi ud af. Vi anede ikke der var højskoler på Møn, men gudskelov for det. Vi falder i snak med det samme og får i løbet af meget kort tid scoret en soveplads hos dem i deres fællesrum. Jeg mærkede tydeligt, at dét at være blafferrejsende på et værtshus i en mindre by antog nogle helt andre omstændigheder end andre byture, der tillod en fantastisk social kemi og spontanitet i mødet med eleverne. Jeg ærgrede mig over vi ikke havde mere tid at bruge sammen med dem, da vi kort efter gik til højskolen og lagde os i seng. Da vi skulle til at slukke lyset kom der alligevel endnu en omgang af nysgerrige, fnisende elever ind og kiggede til os. Imens de forsøgte at finde en 5. mand til at danne menneskepyramide aftalte vi at mødes klokken 7:30 til morgenbadning i Stege Havn. Det passede os godt, fordi vi alligevel tidligt skulle snige os ud af skolen, fordi det normalt ellers kostede penge at overnatte der.