En rutsjebanetur i Nykøbing Falster


Efter et par hårde timer med modgang var humøret helt i bund. Strandet i Nykøbing Falster, våde og
uden mulighed for lift, besluttede vi os for at finde nattely. I og med, at ingen havde tilbudt os et
sted at sove, måtte vi selv aktivt søge muligheder. For at nå ud til flest mulige mennesker,
besluttede vi os derfor for at skrive inde i Nykøbing Falsters lokale Facebook-gruppe. Håbet var
blot, at enkelte borgere ville se opslaget og måske tilbyde os et værelse eller lignende, hvilket vi må
erkende ikke var tilfældet. I stedet nåede opslaget ud til en stor mængde borgere, som både likede,
delte og kom med forslag til forskellige muligheder vi kunne benytte os af. I mellemtiden havde vi
også ringet til det lokale Hotel i Nykøbing Falster der, uden at tøve, reserveret et gratis værelse til
os. Vi var helt chokerede over Nykøbing Falsters gæstfrihed og ihærdighed, og al den modgang vi
tidligere havde oplevet, var nu vendt 180 grader. Lykkelige og taknemmelige tog vi imod tilbuddet
om at låne et sødt pars sommerhus i Marielyst, hvilket også skulle vise sig at være starten på et helt
nyt eventyr.

TILBAGE TIL ROFH-SIDEN


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *