Hvad er fordomme og hvor blev de af da jeg tog ud og blaffet?
Min hverdag er fyldt med fordomme, i mit sind går jeg ofte og gubler og tygger på de forskellige indtryk mennesker giver mig, sommetider er mine fordomme påpasselige og gode nok. Andre gange bliver rare mennesker sorteret fra i den uheldige masse selvom de egentlig er gode nok.
Muligheden for at sortere ud og vælge fra kan kun lade sig gøre i små mængder når man er ude at blaffe. Man når knap nok et førstehåndsindtryk før man har sat sig ind i bilen og nu har en variabel mængde tid sammen med personen. Jeg finder stadigvæk at mine fordomme fylder og jeg har tanker om de personer vi har kørt med, gode som onde. Dog bliver man nødt til at give dem en chance, man skal virke interesseret i hvad de siger, man skal forstå deres problemer, hvorfor de er hvor de er og hvordan de er som mennesker. Det er lidt som speeddating på steroider, man har en række spørgsmål som altid bliver stillet: “hvad arbejder du med?”, “nå, du skal derhen, bor du der?” “hvad er dit navn?”. Sommetider grener de her spørgsmål sig ud i livshistorier og intim personlig information man bliver skænket, da filteret er løftet du er en engangs ven. En fremmed man finder tryghed i, men samtidigt er meget opmærksom på. Sommetider giver disse snakke mig et nyt syn på mennesker og et andet blik på den kasse jeg har sorteret dem ned i. Sommetider bliver man overrasket andre gange bliver man valideret i sine fordomme. Det er alt sammen en del af det store eventyr.
Så næste gang jeg møder mennesker i en Brian bil med spoiler og en løs kofanger ført af to unge mennesker iført dunjakke der guffer mad og bæler sodavand vil jeg nok grine lidt, men så mindes om at det har jeg gjort før og de slet ikke var så slemt, og mest af alt at alle mennesker har noget at byde på.