Det styrter ned med regn, kl er snart 22 og vi er i Næstved. Der er mørkt og luften er sku ved at ryge ud af ballonen. Vi har ringet til en efterskole, der tilbyder os en soveplads, det så skønt, men den ligger lige otte kilometer væk ude i ingenting. Vi begynder at gå der ud af og vores sko er våde. Jeg går lidt bagved mine to medblaffere og kan høre, de snakker om, hvad søren vi skal gøre. Helt uden at tænke over det holder jeg stadig bare tommelen ude mens jeg går, jeg kan ikke høre bilerne for bare regn. Men den trætte tommelfinger formår alligevel at bruge dens magi, da en sød dame i trediverne holder ind midt på vejen sammen med hendes chefs hund Chino. Jeg siger hurtigt til de andre, at jeg tager forsædet sammen med den lille hund. Den flinke kvinde, som jeg ikke kan huske navnet på har fødselsdag og skulle en helt anden vej. alligevel vælger hun at hjælpe tre unge mennesker og køre dem helt hen til deres destination. Kæmpe optur og mega skud ud til hende. Jeg håber, hun havde en god fødselsdag.
Jeg håber, hun havde en god fødselsdag
