Af Cornelius og Tobias
Vi startede vores tur ved Ry’s blafferstoppested, der befinder sig ved en rundkørsel i udkanten af Ry. Her blev vi samlet op af en kvinde ved navn Tine, som satte os af i udkanten af Skanderborg. Tine skulle hente sin datter i Aarhus hvorefter de sammen skulle tage til lægen.
Efter lidt venten fik en venlig chauffør, Lise øje på os og tog os ind til Skanderborg Rådhus, der var vores rejsemål for turen.
Vi stillede os ved et busstoppested der var lige efter et trafikkryds, og begyndte på ny at vifte med vores skilt, hvorpå der nu stolt var påtegnet ”MOD RY”. Efter en lille ventestund fik vi en ny ven, der gavmildt havde indvilliget i at tage os videre på vores færd.
Andreas, der kørte en rød Peugeot, var en interessant samtalepartner med et livssyn vi aldrig før var stødt på, og megen visdom dertil. Han var venlig nok til at køre os lige til døren hos Ry Højskole, og kom tilmed også med ind til kaffe.
Alt i alt tog vi fra Ry til Skanderborg og retur på to timer, og kom tilbage med en ven og en oplevelse for livet.
TV2 Østjylland fulgte Tobias og Cornelius på deres rejse. Se indslaget her: