dronninglund Gymnasium

Nordjylland Rundt på Tomlen
med Dronninglund Gymnasium

En klimavenlig lokal studietur som tematiserer og kropsligører spontan samkørsel, grøn mobilitet, bæredygtig turisme samt tillid, mod, forundringsparathed og personlige grænser

Nordjylland Rundt på Tomlen er et spilkoncept og en slags ferie forklædt som konkurrence. Det er en live-version af retrobrætspillet Danmarksspillet, hvor man rykker sin brik rundt i dronningeriget på jagt efter destinationer og svar på spørgsmål. I Nordjylland Rundt på Tomlen rykker eleverne selv i grupper rundt i egnen.

Helt konkret tager de i hold på blaffertur i Han Herred, Thy og Vendsyssel og undersøger mangfoldigheden af både landskabet og danskerne i egnen. Der er geografiske opgaver samt løbende opgaver og formålet er at møde danskerne og komme på afveje og teste gæstfrihed og ikke mindst lære en lokal egn af Danmark at kende via de lokales fortællinger. Transport og overnatning må de ikke betale for, så tillid, nysgerrighed og kreativitet er deres vigtigste rejsepartner. Efterfølgende laver hvert hold et portræt af et menneske, som de har mødt. Et menneske, som har overrasket dem, forundret dem, gjort op med deres forestillinger om verden eller fordomme om den gruppe vedkommende tilhørte, eller som de på en måde blev inspireret af eller lærte noget nyt om dem selv ved at møde.

Læs elevernes portrætter herunder og længere nede på siden er billeder fra det eleverne skrev på postkort efter de kom hjem, om hvilke indsigter de tog med sig videre i livet.

Herunder er resultaterne fra evalueringen efter hjemkomst. Vi kørte nogle sessioner, hvor eleverne skulle skrive på postkort, hvad de tog videre med sig i livet efter oplevelsen på de tre niveauer: individ, fællesskab og det mere generelle eksistentielle eller ontologiske plan: