Blaffernationen til jeres event, festival eller lokale folkemøde?
Vi leverer og udvikler pakkeløsninger skræddersyet til jeres begivenhed. Fx med officielle blafferstoppesteder, blafferbænke (eller anden blafferkunst eller -infrastruktur), workshops, oplæg, talks, alternativ formidlingskampagne med presseplan samt et grønt mobilitetslaboratorium, hvor vi sammen med lokale testblaffer strækninger og skaber godt indhold og oftest massiv presseomtale både før og under.
Se herunder forskellige tiltag, vi har lavet.
Kontakt for en uforpligtende brainstorm og samtale
Overskudsmad via Overskudsplads:
I Grønne Uger i Vesthimmerlands Kommune og sammen med Madbanken blaffede vi sammen med elever fra Vesthimmerlands Gymnasium ud med overskudsmad til lokale i landsbyer, som ikke selv kunne hente maden. TV2 Nord lavede nyhedsindslag og artikel og Ligeher.nu skrev også artikel
Blafferdigte, talk og koncert
Til både Klimafolkemødet i Middelfart og Holberg Folkemødet i Sorø spillede Pupillernes Dialekt en koncert, hvor Carstens blafferdigte blev tilsat lyd. Til anledning havde Blaffernationen også en bod med skilte, digte og materialer og deltog ydermere i en debat omkring tillid og møder mellem fremmede.
En blafferbus på Roskilde Festival
Til Roskilde Festival opsatte vi 2 officelle men midlertidige blafferstoppesteder, så gæsterne kunne rejse klimavenligt og eventyrligt frem og tilbage, og for at sætte fokus på initiativet og bæredygtig mobilitet generelt byggede vi blafferbus for at vise, at blafferi handler om meget mere en transport.
Samskabt blafferkunst af affaldsmaterialer?
NORDEN Festival i Nordtyskland
I projektet Grænselandet Rundt på Tomlen med UNG KULT, Boben Op, Løgumkloster Højskole og Mobilitetsforeningen i Sønderborg Kommune afviklede vi forskellige tiltag på den tyske NORDEN Festival i Schleswig.
Vi testblaffede flere ruter på vej til festivalen. Vi arrangerede en lokal opdagelsesrejse om formiddagen rundt om fjorden Schlei inden festivalpladsen åbnede, vi holdte talks, havde en bod, hvor folk kunne skrive skilte og joine og så spredte vi god feststemning på festivalpladsen med fortællinger om mødet mellem fremmede
YDELSER
Konkrete eksempler på, hvordan I kan teame op med Blaffernationen, men kontakt os, så skræddersyer vi, hvad der giver mening hos jer
Få officielle blafferstoppesteder
Få en pakkeløsning en række midlertidige officelle blafferstoppesteder eller anden form for infrastruktur til spontan samkørsel placeret midlertidigt på relevante placeringer til og fra festivalen eller eventstedet.
Bæredygtigt mobilitetslaboratorium
Vi testblaffer oplagt(e) strækning(er) til og fra festivalen / eventpladsen med relevante brugergrupper, og skaber opmærksomhed omkring jeres initiativ via det med presseomtale og anden kreativ oplevelsesorienteret markedsføring.
Oplæg, workshops og talks
Samskabende workshop eller talks / oplæg om bæredygtig mobilitet, klimavenlig turisme og de sociale dimensioner af tomlen som transportform, rejseform eller værensform.

